116 / 132
se, der maa betegnes som i alt Fald angribe
lig). Selv om M eningen med det, Hr. Fischer
videre skriver om Bygningshøjder, heller ikke
er m ig ganske klar, tror jeg dog, at hans
Tanke er den, at man bør have Lov til at
«aftrappe« f. Eks. en V illas H øjde mod N ab o
skel, saaled es at V illaen omtrent nede ved
Jorden kunde komm e lige hen til Skellet. Af
H en sy n til B elysningsforhold og vedkomm en
de Grundejers Interesser vilde der ganske vist
ikke være noget at indvende mod en saadan
Aftrapning; m en Forholdet er her ligesom ved
et andet Spørgsmaal, jeg tidligere har berørt,
at Bestemm elser om E jendomm es B ebyggelse
maa affattes ogsaa under H en syn til de Per
soner, der færdes paa Gaderne udenfor E jen
domm ene. H vis M ellem rumm ene m ellem V illaerne langs en Vej blev benyttede til B yg
n in g af Klosetrum i Stue og paa 1ste Sal, Forstuer i S tu e-E ta gen s Højde o. s. v. — og Bestræbelser i den Retning for at om gaa Villa-
Servitutter har jeg seet — vild e Folk paa Gaden m iste de »Kig« ind m ellem Villaer, der
kan være saa smukke.
»D im ensionerne for Lysgaarde er ogsaa
[ved Lovforslaget] bestem te paa u h eld ig Maa-
de ved faste M inim alm aal, der er de samme,
enten H u set er 3 m eller 20 m højt«, skriver
Hr. Fischer, og han har heri for saa vidt Ret,
som man virkelig burde have Lov til at an
vend e m indre Lysgaarde i lave B ygninger
end i høje. Men Forholdet er her det ganske
simple, at Lovforslagets M inim alm aal er saa
smaa, at m indre Lysgaarde end de derved
bestem te efter m in M ening end ikke bør til
lades i lave Bygninger; m edens man paa den
anden Side af H en sy n til Grundejernes Interesser ikke har ment at turde forlange' større Lysgaarde selv i højere B ygninger eller
paa Steder, hvor man i øvrigt forlanger en
mere aaben B ebyggelse.
Her skal jeg slutte. At det n ye Lovforslag
skulde være fuldkomment, eller blot være det
fuldkom ne nær, er der vist Ingen, der falder
paa at tro; jeg gør det i alt Fald ikke, og
m ange af dets G rænsebestemm elser kunde
vistnok trænge til Kritik. Hr. Fischer har im id lertid ved sin Artikel ikke — eller næ sten ikke — forsøgt en saadan Kritik, som han dog
sikkert paa m ange Punkter ejede Betingelser
for at kunne udøve; han har villet angribe
Lovforslagets Aand og B ygn ing i A lm ind elighed; men her kan jeg ikke se, at hans A ngreb har ramt.
Idet jeg erkender, at adskillige af Lovfor
slagets »Tal« kunde trænge til Kritik, vil jeg
dog sam tidig bemærke, at der er m ange af
disse Tal, om hvilke man sikkert kan strides
til Domm edag uden at naa et afgørende Resultat. Indrømmer man — og jeg tror, de F le
ste vil indrømm e det — at det her om hand lede Lovforslag betegner et væ sentligt Fremskridt fra den nu gæ ldende B ygn ingslov, v ilde det vist være hensigtsmæ ssigt, om den
Kritik af Forslaget, som nu — desværre først
nu — syn es at sku lle komme frem, indskrænkede sig til at have Opmærksomheden h en
vendt paa Forslagets m ulige »Bommerter«.
Der var engang en Mand, der ikke følte
sig rask, og som i den A n ledn ing af sin H u s
læge fik Paalæg om hver Aften at tage et
varmt Bad paa 36 °. Manden var en æ ngstelig Natur, han følte sig ikke sikker paa sin
H u slæ g es D ygtigh ed og henvendte sig derfor til en ung Mode-Læge, der, rystende b ekymret paa Hovedet, oplyste ham om, at en
Temperatur af Badet paa over 34 0 vilde være
ganske ødelæ ggende for ham. Manden blev
nu end mere urolig og rejste til Udlandet for
at konsulere en anerkendt Læge-Storhed, som
saa sagde ham , at en Temperatur af Badet
paa 35 0 san d syn ligv is vilde være mest passende, men at det i øvrigt var ret ligegyldigt,
om Temperaturen var 34, 35 eller 36 °. H er
efter rejste Patienten end elig rolig hjem —
d. v. s. han rejste kun hjemad; thi paa Vejen
døde han, fordi han i sin Usikkerhed s l e t
i n t e t varmt Bad havde taget.
Lad det nu ikke gaa det nye B yggelovs
forslag paa den Maade!
FR. V. MEYER.
A f p r a k tis k e Grunde har v i ø n sk e t allerede i dette H æ fte a t kunne bringe A rc h ite k t
EG IL F IS C H E R S B em æ rk n in g er til o v en sta a en d e A rtik el. V i h ar derfor fo rela g t ham A r
tik le n s Indhold o g h ar m o d ta g e t følgen de S v a r fra ham .
Hr. A fdelingsingeniør Meyer melder sig i
ovenstaaende Artikel som den, der har udarbejdet Udkastet til Komm unalbestyrelsens B yg
gelovsforslag af 1909.
Der forelaa im idlertid forud for dette Forslag et lignende, der blev udarbejdet af Repræsentanter for de tekniske Foreninger i A arene 1898— 1902. En Samm en lign ing med det
te Forslag falder ikke gunstig ud, idet dets
positive Indh old er blevet forringet under Hr.
M eyers H aand, og Formen er blevet mere
vidtløftig og indviklet, saa man ikke rigtig ser
Fordelen ved denne B ehandling; værre er
det im idlertid, at Forslagets V edtagelse er for
sinket saa meget, at dette allerede nu er
ligesaa forældet, som den nugæ ldend e Lov
af 1889 var, da de tekniske Foreninger i 1898
paabegyndte deres A rbejde.-------
Jeg finder det ikke saa mærkeligt, at Hr.
Meyer har m isforstaaet nogle af m ine Betragtninger over hans Forslag, thi en saa kortfattet Artikel, som den, der her var Plads til,
maa nødvendigvis forudsætte en Del personlig Erfaring hos Læseren med H en syn til
Projektering af Bygninger og Byplaner, saa
Vedkommende selv i nogen Grad har følt,
hvor Skoen trykker; men jeg skal dog forsø
ge yderligere at forklare enkelte af de H ov ed punkter, som Hr. Meyer angriber.
Det er en underlig M isforstaaelse af M eningen med Villakvarterer, at de særlig skulde være en Slags offentlige Parker beregnede
109