35 / 132
interessant at læ gge Mærke til, at F riheds
støtten foreslaas anbragt midt i Vesterbro
gade. Det vil heller ikke kunne nægtes, at dér
er ogsaa dens P lads, og ikke i Fortovslinjen, hvor den aldrig vild e kunne have hæ vdet sig det poin t-de-vue, en saadan Støttes
naturlige V irkemaade nu engang er. D en er
dog for K jøbenhavnerne og vel for h ele Landet noget andet og mere, n em lig et af vore
skønneste og ædleste M indesmærker, og det
kan kun glæde at se, at man en d elig fik Øjnen e op for, hvorm eget vi stod i Begreb med
at m iste, saa nær som det var ved, at Fri
hedsstøtten var blevet stillet op som det bedst
kunde falde.
HVAD VI HAR MISTET,
OG HVAD VI HAR TILBAGE
D
ER er et gamm elt Ord, der siger, at man
ikke laver en Omelet uden at slaa Æ g itu,
og Ordet har sin fulde Berettigelse; m en der
maa dog tilføjes, at der er næppe nogen fornuftig Husm oder, der slaar flere Æg i Styk
ker, end det er højst nødvendigt for Om elet
tens Skyld.
Paa samm e Maade gaar det, naar en By i
saa kraftig Vækst som København skal u d vi
des og fornyes, saa maa der en Gang im ellem gaa noget i Stykker, som var kønt og
gammelt; m en man maa være m eget skøn som og nøjeregnende, inden man pietetsløst
fjærner noget, der har givet Byen Karakter
eller som paa smuk og god Maade m inder
om svunden Tid. Der findes Værdier her i Li
vet, som er større og ædlere end de rene Forretnings- og Omsætningsværdier, og sørgeligt
er det at se, hvad m an i T idernes Løb har
fjærnet og brudt ned med brutal Haand, hvor
man lige saa godt kunde have skaanet og
lempet sig.
At de gam le Voldes Bælte maatte brydes,
var jo nødvendigt; m en havde det mon ogsaa
været nødvendigt i den Grad brutalt at fjærne
deres Spor? Kunde de A n læ g, der traadte i
Stedet, ikke have beholdt lidt af Voldskrænternes og K irsebærgangenes Stil?
Det eneste Sted, hvor der var M inder derom endnu, var i det kønne Østre Anlæg. Men
det er blevet vandaliseret igennem snart sagt
alle Tider. Hvorfor skulde man netop rejse
h ele to Museer (Statens og H irschsprungs)
paa dets Grund; det kunde da være gjort et
andet Sted; og nu ødelægger man Resten med
Jernbanen, der ogsaa skal rasere Træerne paa
vore Boulevarder, der just var begyndt at blive
saa store, at de klædte dem.
Som det er gaaet m ed de øvrige Parker, er
det gaaet med Kongens Have. Fra at være et
h yg geligt Sam lingssted for dem, der trængte
til Ro og H vile i den store Bys Larm, er det
nu blevet en Gennemgangspark for travle Forretningsfolk, de gam le Kroggange er rettede
lige ud, fordi den lige L inie er den korteste
Vej m ellem to Punkter; der er fældet store, dej
lige Træer af den Grund. Herregud, om Hr. Sørensen havde maattet staa de 3 M inutter før
op om Morgenen, som han vinder ved den
nye Ordning, havde U lykken ikke været større. Det skal indrømmes, at den gam le Frugthave fra et rent æstetisk Synspunkt maaske
var lidt for gartnermæssig, at det var heldigt,
at det gam le sorte Plankeværk ind til den faldt,
og at det nye Anlæg, naar det ad Aare vokser
til, vil blive frit og smukt og navn lig lade Christian IV.s ly se og lette Somm erslot komm e an
derledes til sin Ret, end T ilfæ ldet var før. Men
m on vi havde gjort Uret i at skaane nogle
flere af de gam le Frugttræer?
Dertil kommer, at naar man skaffer n ye Indgange til en Park i den indre By, bør disse
være sm agfulde og m onum entale. M en hvad
er det for en Ladedør, der vender ud imod
Landemærket, og hvor let har man ikke taget
sig Sagen med Indgangen ved D ronningens
Tværgade?
Det er i det h ele taget nødvendigt at in d prente K øbenhavns Indbyggere, at for hvert
Træ vi mister, taber B yen et Træk i sit h y g g e
lige, ly se F ysiognom i; v i har ikke været næ n somm e her. N y lig er Set. Annæ Plads blevet
smukt reguleret; m en sam tidig fæ ldede Garn ison s Kirkebestyrelse de gam le Træer ud til
Strandstræde; det kunde være gjort til et kønt
Anlæg; nu har man lagt en skallet Præste-
gaardshave her, som det ikke en Gang kan
være b eh ageligt for Præsten at gaa i, da den
fra alle Sider er overgloet af de høje H u ses
Beboere. For den Sags Skyld kunde m an da
ogsaa godt have forskaanet os for den grim me Mur omkring H aven. Ingen kan fortænke
Præsten i, at han vil have et Lysthus, hvor
han kan trække sig tilbage; m en derfor b ehøvede det da ikke at være s a a grimt, som
det er; og skulde det end elig være grimt, b ehøvede det da ikke at rage saa m eget op over
Muren med sin grimmeste Del: Bliktaget med
Kuglen! Der er ogsaa fældet andre Træer i den sid ste Tid. Det var vel nødvendigt, at H aven om kring den gam le Studenterforeningsbygning
faldt; m en det var sørgeligt, især for de sjæ ldne to Akacier. Med G læde lægger man Mærke til den Pietet, hvormed der fra H olm en s
Kirkes Patronats Side fredes om den lille gam le Kirkegaard omkring den kønne Kirke; det
være sagt i M odsæ tning til Garnisonskirkens
H andlem aade.
Der er h eld igvis i den senere T id gjort en
D el for at faa det grønne frem i vor By, Altan-
pyn tningen bliver jo stadig mere alm indelig;
m en der kan gøres m eget mere endnu, endda
med sm aa Midler. Jeg tænker saaled es paa,
hvor let en Husvæ rt kan h y g g e og smykke
sin Gaardsplads ved at flytte sine Skarnkas