Forskønnelsen

ser og de smaa nødvend ige H u se hen i et

diskret Hjørne, plante et Træ, lidt Efev eller

vild Vin op ad Muren o. 1. Der er m ange M uligh eder her, de udnyttes blot ikke.

Ej heller H u sen es Fagader holdes tilstrækkeligt i Hævd, der er h ele Kvarterer af København, hvor de er grimme, graa og snavsede,

m en man kan jo da live dem op ved Hjælp

af smukke Skilte e. a .; men i Stedet griber man

— endda paa helt nye H u se — til de skrækkelige Gavlreklamer. Skulde de overhovedet

taales,: burde der være en kunstnerisk Censur

paa dem, der forhindrede saadanne Sm agløsheder som tdem , der ødelægger det nye Grønningkvarter. Og hvem har ikke følt Indignationen s Gys over sig, naar han har sejlet over

til Christianshavn og der set de Reklamer, som

skæmmer h ele denne ejendomm elige Profil

ved paa fornærmelig Maade at grine en i

Møde ? D e Synder, vi overfor selve Bygningerne i

København har paa vor Sam vittighed, læres

bedst at kende paa G amm eltorv— Byens oprindelige Forum! Hvor var det hyggeligt, jævnt

og borgerligt i gam le Dage. Og nu — en B ygn ing i Kransekage-Stil, en i lybsk Marcipan,

en i italiensk Ingenting og en ganske nøgen,

det er nydeligt! Saa ligger det H olm ske og det

Suhrske H u s sam t det gam le Raadhus som

tavst talende Protester mod den Vandalism e,

for hvis Skyld de ansvarhavende Arkitekter

burde stryges^ til Kagen paa Nytorv, om vi

havde haft det gam le Kag der endnu.

Det Høffdingske H u s paa Hjørnet er truet,

overvæ ldende skønt er det ikke, men det passede dog til Torvet. Skal det en Gang rives

ned, var det saa ikke morsomt, om man kunde opdrive et B illed af den gam le »Blase« og,

hvis den var køn, holde sig til dens Stil?

H a r s d o r f s Bygninger h a rm a n været ond

ved. Løveapoteket b lev lusket ud af Byen; paa

Landmandsbanken har man sat en Etage, som

ikke klæder den, skønt man dog der har h an d let med Smag; man truer Udenrigsm inisteriets

B ygning; alle Magter maa sættes i Bevæ gelse

for, at vi kan beholde den; og en skønne Dag

raadner Kolonnaden paa Am alienborg op, hvis

man ikke tager den i Agt i Tide.

Ved Siden af Udenrigsm inisteriet ligger Char-

lottenborg — H jem sted for det kgl. Akadem i for

de skønne Kunster! — hen i en saa snavset og

urestavreret T ilstand, at alle Muser maa sig forbarm e.— Gaar vi blot et Skridt videre, træffer

vi N yhavn . Geskæftige Ingeniører truer ogsaa

dette frie og kønne Sted, netop som vi, takket

være F orskønn elsesforeningen, har faaet det

gjort ret malerisk. Vi skal have en T unnel eller en Luftbane eller sligt, for at vi paa een

Gang kan faa ødelagt København og Christianshavn.

Paa Østergade ligger den dødsdøm te Efter-

slægtsgaard. Et Selskab, der skulde virke for

Kultur, solgte den skønne gam le Købmands-

gaard for Spotpris til en Forretningsmand, der

uden at afvente Borgerrepræsentationens Afgørelse ved Hjælp af en »Arkitekt« allerede

har skam skændet Fagaden og de historiske

Kældere og en skønne Dag bryder det hele

ned. Maa vi forøvrigt efterlyse det Udvalgs

Betænkning, som nu har ladet vente to A a r

paa sig. Det er Københavns Borgmesteremne,

Hr. C h r i s t i a n s e n , der er dets Formand.

Hvorfor sm øles der i denne Sag?

Og — ja, her kunde næ vnes meget mere, vi

burde værne, piedens vi har det, men Pladsen

er for indskrænket til at tage alt med — vi maa

passe paa Frederiksberg Have. Der gaar en

m eget farlig Mand der ude med en Sporvejsplan i Hovedet. Kommer den, er Haven ød elagt og maa noteres op paa Tabslisten, der er

lang nok i Forvejen.

Graabrødretorv er nu blevet kønt og h y g g eligt, men Kultorvet og Hauserplads er T um lepladser for Forskønnelsesforeningen; der kan

gøres noget for at sætte dem i Stil, inden det

er for silde.

»Saa By som Borger«, siger et godt Ord.

Lad nu de g o d e Borgere værne om vor g o d e

By, lad os raabe Vagt i Gevær, inden vi mister

mere!

K^sTUD BOKKENHEU SER .

ET MØDE OM »SPIRET«

ØRDAG den 14’ Januar afholdt Foreningen

»Frisindet Ungdom« Møde om SPIRET,

hvortil var indbudt enkelte i Sagen interesserede, saaledes ogsaa Bestyrelsen for »Foren in gen til H ovedstadens Forskønnelse«.

Magister V il h e lm W a n s c h e r indledede

udfra den Opfattelse, at Spiret ikke burde gen rejses. H an var af den M ening, atTaarnet, som

det staar der, er smukt, og at det kun vilde

skæmm es af et Spir. C. F. H an sen s Kirke fandt

han skøn og ædel i Stilen. H an sen var i det

h ele m iskendt; efter W anschers M ening var

denne Architekt Danmarks Ypperste i sit Fag,

ja overhovedet den største i Europa siden Re

naissancen!

Fra en Krog i Salen, hvor en lille Skare af

de yngste Architekter sad grupperede, hilstes

d isse Udtalelser med demonstrativt Bifald.

»Den cubiske Blok«, som en senere Taler efter

et af Magister W anschers Yndlingsudtryk døbte denne Gruppe, bidrog i det hele livligt til

Aftenens Underholdning.

Efter Magister W anscher kom Hr. M ø lle r -

J e n s e n med nogle saglige og historiske Bemærkninger om Frue Kirke gennem Tiderne,

ledsagede af Lysbilleder, der viste Kirken og

Taarnet med og uden Spir. M edens et af B illederne af Frue Kirke med Spir stod paa Skærmen, bad Magister W anscher de tilsted evæ rende læ gge Mærke til den udmærkede Maade, paa hvilken C. F. H an sen havde ført Atti-

kaens Linjer ned til Bunden. Det vakte for-

staaende Munterhed, da det oplystes, at denne

F inesse paa B illedet ikke skyldtes C. F. H an s e n—men Architekt Brummer. Et Billede af Spiret i Flammer, en levende og sørgelig Illustra