310 / 603
LANDBRUGSSTUDIET.
3 0 3
Undervisningen var teoretisk, og der knyttedes ikke noget
egentligt Landbrug til Højskolen. De Studerende skulde altsaa
ikke i deres Studietid erhverve den praktiske Uddannelse, men et
passende Maal af denne ansaas som nødvendigt, for at de med til
strækkeligt Udbytte kunde forstaa og følge Undervisningen. Den
egentlige Fagundervisning underbyggedes med en temmelig vidt-
gaaende Undervisning i Naturvidenskaberne, som oplog den største
Del af det første Aar. Grundprincipperne for Landbrugsundervis-
ningen var saaledes de samme som ved det tidligere Kursus paa
Den polytekniske Læreanstalt, ligesom der blev megen Overens
stemmelse i den nærmere Udførelse; del var den samme Mand,
Professor B. S.
J
ø r g e n s e n
,
der havde været den ledende Sagkyndige
ved Ordningen af Undervisningen begge Steder og senere fik en
Hovedpart af de landøkonomiske Fag.
Men Oprettelsen af Veterinær- og Landbohøjskolen bragte flere
Fordele for Landbrugsstudiet. Medens de Studerende ved Land-
brugskurset paa Den polytekniske Læreanstalt havde haft vigtige
Dele af Undervisningen paa den langt fra Læreanstalten liggende
Veterinærskole, blev nu den hele Undervisning samlet ved een
Institution; der sparedes derved de Studerende Tid, og der kunde
bringes en fuld komnere Undervisningsplan i Stand. Man kom der
næst bort fra de private Forelæsninger, gennem hvilke en slor Del
af Undervisningen for Landmænd var bleven meddelt paa den
gamle Veterinærskole paa Kristianshavn; paa Veterinær- og Land
bohøjskolen betaltes en meget moderat Afgift, som gav Adgang til
samtlige Forelæsninger. De Landbrugsstuderende fik paa Landbo
højskolen vel en stor Del af deres Undervisning fælles med Vete
rinæreleverne og Landinspektøreleverne (og senere ogsaa med andre
Studieklasser); men delte passede dog bedre end det tidligere Fælles
skab med Polyteknikerne, saavel med Hensyn lil Undervisnings
stoffet som til den Fordannelse, der maatte regnes med. For Staten
var denne Henlægning af den højere Landbrugsundervisning til
Veterinærskolen en stor Besparelse i Sammenligning med den Ud
gift, det vilde have medført at oprette en særlig Undervisningsan
stalt for Landmænd med Adgang til lige saa gode Lærerkræfter,
Samlinger og Lokaler. Men at Landbruget blev saare knebent
aflagt ved kun at faa een egentlig Speciallærer (B. S.
J
ø r g e n s e n
),
og al det vidtgaaende Fællesskab i Undervisningen med andre
Studieklasser maatte medføre Vanskeligheder for en efter den korte
Studietid afpasset Undervisning for Landmændene, behøver kun at
nævnes.
Adgangen til at deltage i Undervisningen stod aaben for alle,
men ved den hele Undervisningsplans Affattelse var man gaaet ud