369 / 603
3 6 2
DE ENKELTE STUDIEFAG.
Lov (af
2 2 .
Januar 1869) fratraadte
D
y b d a h l
Pladsen som Assistent
ved Haverne og den botaniske Undervisning og blev igen ansat
som Docent med en Lønning af 1000 Rigsdaler.
Paa det givne Grundlag gik Undervisningen sin jævne Gang
uden nogen stærk Tilslutning fra Gartnernes Side. Elevantallet var
ikke stort, og Tallet paa dem, der tog Eksamen, var endnu ringere.
En Del Elever søgte nemlig Højskolens Undervisning uden at af
lægge Eksamen, saaledes var Elevantallet i den første halve Snes
Aar c. 10, medens kun et Par Stykker aarlig tog Eksamen. Den
gamle Gartnereksamen kunde derimod opvise et betydelig større
Antal Kandidater, men her maa det erindres, at Gartnereksamen
ikke medførte nogen videre Udgift for Eleverne, idet der ikke
forud gik et længere Studieophold paa en Skole, der kostede en
Del Penge. Gartnerne var dengang gennemgaaende smaatstillede.
I Regelen kom Gartnereleverne fra Befolkningslag, hvis økonomiske
Evne var ringe, og derfor var der sjældent Raad lil et Skoleophold
paa benved et Par Aar, særlig da det pekuniære Udbytte ved den
senere Livsgerning ikke stod i et passende Forhold lil de Udgifter,
der fulgte med el Studieophold paa Landbohøjskolen. Men en an
den Grund lil den ringe Tilslutning kan man vistnok ogsaa søge
deri, at Erkendelsen af en fyldig, teoretisk Uddannelses Betydning
for Praksis ikke var levende hos den Tids Gartnere. Gartneriet
blev betragtet som et fuldstændig praktisk Fag, og mange Gartnere
ansaa den praktiske Uddannelse alene som fuldt ud tilstrækkelig for
de unge Gartnere. Derfor ogsaa det stærke Ønske blandt Gartnerne
om Oprettelsen af en praktisk Prøve. Og denne Betragtning havde
ogsaa nogen Grund for sig. Videnskaben havde ikke ofret megen
Opmærksomhed paa Havebruget. Medens mange Videnskabsmænd
havde nedlagt et stort Arbejde i Forskninger paa Landbrugets og
Skovbrugets Omraade, havde Havebrugets uhyre mangeartede og
omfattende Arbejdsmark faaet Lov til at ligge næsten helt udyrket
hen, og en videnskabelig Havebrugslære fandtes derfor ikke. Del
blev
D
y bd ah l s
Fortjeneste at lægge det første Grundlag til en saa
dan under danske Forhold. Med sin solide og grundige praktiske
og videnskabelige Uddannelse havde han gode Betingelser her
for, og hans store Trang til Klarhed over Naturens Fænomener
bød ham ligefrem at tage fat for at afhjælpe Savnet. Han søgte
derfor ogsaa at skabe Betingelser for en bedre Havebrugslitteratur
end den, der fandtes, idet han gennem Dyrkningsforsøg, Iagttagel
ser og Undersøgelser søgte at trænge til Bunds i Haveplanternes
Livsforhold. Resultaterne af sine Undersøgelser nedlagde han i
Afhandlinger og Bøger, der for sin Tid maa betragtes som ganske
udmærkede. Samtidig med at han arbejdede stærkt paa at skaffe