371 / 603
3 6 4
DE ENKELTE STUDIEFAG.
D
y bd ah l
efterhaanden skaffet til Veje, bl. a. en Del Afstøbninger af
Frugter, Tavler med kolorerede Afbildninger af Køkkenurter, end
videre Frugter og Plantedele i Sprit, Herbarier m. m. Som et vig
tigt Støttemiddel for Undervisningen maa nævnes de Ekskursioner,
som
D
y bdah l
foretog med Eleverne til forskellige Haver, særlig i
Nærheden af København.
Foruden som direkte Støttemiddel for Undervisningen havde
Haven sin store Betydning ved at afgive Plads for de sammenlig
nende Dyrkningsforsøg, som
D
y b d a h l
,
lil Trods for sit svagelige
Helbred, foretog Aar efter Aar med stor Omhyggelighed og Grun
dighed. Forsøgene var nærmest Varietetsforsøg. Ganske vist var
Udvalget af de enkelte Varieteter paa Grund af Pladsforholdene
ikke stort, saa Materialet blev ikke omfattende, og Resultaterne
kunde af denne Grund ikke altid blive fuldt paalidelige. Men der
skabtes dog gennem disse Forsøg gode Holdepunkter, som dels
kom Undervisningen, dels ogsaa en videre Kreds, til gode, idet
mange af Resultaterne efterhaanden blev offentliggjorte i »Tidsskrift
for Havevæsen«, som
D
y bd ah l
begyndte at udgive i 1866. Disse
Optegnelser omfattede for enkelte Aar endog over 1000 forskellige
Varieteter, og da hver krævede nøje Iagttagelse Væksttiden igennem,
forstaar man, at
D
y bd ah l
her udførte et meget betydeligt Arbejde,
selv om han naturligvis havde Hjælpere.
D
y bd ah l s
Virksomhed som Lærer roses stærkt af dem, der
har haft Lejlighed til at nyde godt af den. Grundige og paalide
lige, klare og interessante har hans Forelæsninger været, og i en
sjælden Grad har han forstaaet al vække sine Tilhøreres Interesse
for Havebruget. Desværre maatte han stadig kæmpe med el svage
ligt Helbred, der fulgle ham lige fra Barndommen, og som selv
følgelig virkede hæmmende paa en fri Udvikling af hans betydelige
Evner og store Arbejdslyst. I Halvfjerserne blev hans Helbred
ringere og ringere, Sygdommen udviklede sig til Rygmarvstæring,
men til Trods for de store Lidelser, han tit maatte udstaa, røgtede
han sin Gerning med største Samvittighedsfuldhed. Hans Tilstand
forværredes imidlertid, saa han ofte i lange Tider maatte holde
Sengen, men saa snart han paa nogen mulig Maade kunde, kaldte
han Eleverne til sig og holdt sine Forelæsninger liggende i Sengen.
Det gik dog rask ned ad Bakke, og 12. Maj 1879 afgik han ved
Døden, kun 47 Aar gammel. Forinden havde han faael Lejlighed
til at nedlægge Resultaterne af sine omfattende Studier og mange
Iagttagelser og Forsøg i et Par værdifulde Værker, hvoraf det ene,
»Køkkenhaveplanterne«, udkom 1878, medens det andet, »Jordbær
og vore vigtigste Frugtbuskarter«, først udkom efter hans Død. Et
betydeligt Materiale havde han efterhaanden faaet samlet til et lig