Previous Page  367 / 603 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 367 / 603 Next Page
Page Background

3 6 0

DE ENKELTE STUDIEFAG.

af fagmæssig Uddannelse, virkelig vilde være veluddannede Gart­

nere. I øvrigt stillede Raadet Forslag

0111

hele Eksamens nær­

mere Ordning, og hele dette Forslag blev fulgt af Ministeriet.

Ved Bekendtgørelse af 16. Juli 1867 blev denne Tillægseksamen

oprettet. Den blev altsaa paa en Maade knyttet til Landbohøj­

skolen, idet kun Havebrugskandidater kunde indstille sig til

den. Den blev afholdt af en Eksamenskommission med Direk­

tøren for Landbohøjskolen som Formand, og i Højskolens Loka­

ler, men for øvrigt var den Skolen ganske uvedkommende. Som

faste Eksaminatorer valgtes Slotsgartner T.

R

o t h e

og Handelsgart­

ner F.

W

e n d t

.

Samtidig med at Undervisningsraadet fremkom med sil Forslag

om denne Prøves Ordning, stillet i Overensstemmelse med de af

Ministeriet givne Betingelser, udtalte det Ønsket

0111

Oprettelsen af

en praktisk Prøve i Køkkenhave-, Frugttræ- og Blomsterdyrkning

samt i Haveanlægs-Tegning, en Prøve, som man mente muligvis

kunde forenes med den teoretiske Eksamen i Blomsterdyrkning og

Plantedrivning. Naar Raadet fremkom med dette Forslag, var det

særlig fordi saavel

D

y bd ah l

som den tidligere Gartnereksaminations-

Kommissions Medlemmer tillagde det megen Betydning, at de unge

Gartnere lik Lejlighed til at aflægge en praktisk Prøve paa deres

Haandfærdighed i de gartneriske Arbejder. Man mente, at en saa-

dan Prøve i høj Grad vilde bidrage til at hæve Havebrugseksamen

i Anseelse og Betydning. Betingelsen for at indstille sig til denne

Prøve skulde ogsaa være

2

Aars praktisk Uddannelse og Højskolens

Eksamen. Ministeriet vilde dog ikke gaa ind paa dette Forslag,

saa Bestræbelserne for at faa indført en praktisk Gartnereksamen

mislykkedes.

Som omtalt fik Havebrugsfaget ved Loven af 11. Februar 1863

en ejendommelig Særstilling i økonomisk Henseende, og Forholdene

blev endnu uheldigere ved den Fortolkning, Rigsdagen gav Loven.

D

y b d a h l

var blevet ansat med en aarlig Løn af 800 Rdl., og des­

uden blev der lovet ham fri Bolig, saafremt Ministeriet kunde faa

de fornødne Midler hertil bevilgede paa Finansloven. Dette sidste

refererer sig til en Bestemmelse i Loven af 1863. Paa Finanslov­

forslaget for 1864/ o p f ø r t e Ministeriet 800 Rdl. som Honorar til

D

y b d a h l

,

og endvidere blev det foreslaaet at anvende 4300 Rdl.,

som Højskolen havde faaet af Statsbanerne i Afstaaelse for et Jord­

stykke, til Indretning af en Bolig for Læreren i Havebrug. Folke­

tingets Finansudvalg fandt imidlertid, at Loven ikke berettigede

Ministeriet til at anvende hele det bevilgede Beløb til Docenthono­

rar; ogsaa de øvrige Udgifter, der fulgte af Havebrugsundervisnin­

gens Indførelse, og da navnlig Udgifterne til Driften af den økono