363 / 603
3 5 6
DE ENKELTE STUDIEFAG.
Raadet Indflydelse paa Ordningen af den Sag, for at der kunde
bringes Samstemning til Veje mellem Landbohøjskolens Undervis
ning og et saadant særligt Kursus. Man skimter her
D
y b d a h l s
Omsorg for at varetage det egenllige Gartneris Interesser i Under-
visningsspørgsmaalet, thi disse Ønsker blev sikkert fremsat paa
hans Foranledning.
Mens Ministeriet i det væsentlige bifaldt Raadets Forslag, vilde
det derimod ikke gaa med til at optage Undervisning i Prydplan
ters Dyrkning som regulært Fag ved Skolen; dette Fag laa efter
Ministeriets Mening uden for det Omraade, som Loven havde fast
sat for Havebrugsundervisningen. Hvis Højskolen ønskede en saa
dan Undervisning, da maatte den gives særskilt fra den øvrige
Havebrugsundervisning, Deltagelsen deri maatte være fuldstændig
frivillig og der maatte ikke eksamineres i Faget ved Eksamen. Mi
nisteriet betonede endog, at Undervisningen i Almindelig Havebrugs
lære selvfølgelig maatte have en saadan Begrænsning, at den ikke
udstraktes til al omfatte almindelige Regler for Blomsterdyrkning.
— Alligevel opgav
D
y bd ah l
ikke Sagen. Paa hans Foranledning
sendte Raadet i Foraaret 1865 en Skrivelse til Ministeriet, hvori
det blev udtalt, at Skolen lagde megen Vægt paa at faa Dyrkning
af Frilands-Prydplanter indført som Undervisnings- og Eksamensfag,
fordi Gartnerstanden i højeste Grad var interesseret i, al dette Fag
fik Ligestilling i den teoretiske Undervisning med Køkkenhave- og
Frugttrædyrkning. Men til Trods for, at Undervisningsraadet ud
førligt paaviste Frilands-Blomsterdyrkningens økonomiske Betyd
ning for Gartnerne og dets Ligestilling med Køkkenhave- og Frugt
trædyrkning som viglig Erhvervskilde, vilde Ministeriet ikke gaa
ind paa Raadets Forslag. Dyrkning af Frilands-Prydplanter hørte
efter Ministeriets Resolution ikke ind under det økonomiske Have
brug.
D
y bd ah l s
Arbejde for paa dette Punkt at varetage Gartner
nes Interesser var altsaa forgæves.
Det var Meningen, at den vedtagne Plan for Undervisningen
skulde være en rent foreløbig, indtil man fik Erfaringer for, hvor
ledes Undervisningen bedst skulde indrettes. Under de Forhand
linger, der senere fandt Sted, skete der paa tiere Punkter Ændrin
ger i den oprindelige Plan, men i 1866 mente man at have fundet
en nogenlunde tilfredsstillende Form, og den endelige Plan blev da
vedtaget og trykt som Tillæg til Højskolens Undervisnings- og Eks
amensplan. Dens Indhold skal kortelig omtales.
Uddannelsen i Havebrug ved Højskolen skulde være rent teo
retisk, og de Studerende maatte derfor paa Forhaand, hvis de vilde
have noget Udbytte af Undervisningen, have Kendskab til praktisk
Havebrug. Dette var dog ingen Betingelse for at deltage i Under