360 / 603
HAVEBRUGSSTUDIET.
3 5 3
virke hemmende paa Arbejdet for at skabe en god og fyldig Un
dervisning. Højskolens Undervisningsraad udtalte da ogsaa i en
Skrivelse til Ministeriet, at det bevilgede Beløb var saa ringe, at
det var tvivlsomt, om der for den Sum kunde tilvejebringes en
frugtbringende Undervisning. Den stærke Begrænsning af Fagene
og den mærkelige Særstilling i økonomisk Henseende, der blev
givet Havebrugsfaget, var Pletter paa Loven. Alligevel var denne
et stort Gode for Gartnerne, der i høj Grad trængte til at faa den
rent praktiske Erfaring underbygget med den dyberegaaende Ind
sigt i deres Fag, der kunde gives dem ved en teoretisk Under
visning.
Naar man til Trods for den i enkelte Henseender utilfredsstil
lende Lov naaede at skabe en efter Datidens Forhold ganske god
Undervisning, da skyldtes dette for det første, at man i J. A.
D
y b
-
d a h l
fandt en Mand, der i en sjælden Grad var sin Opgave vok
sen. Han mødte med en dyb Forstaaelse af det praktiske Have
brug og dets mangeartede Krav til sine Udøvere, og dette gav ham
Betingelser for at lægge reel Grund for den teoretiske Undervisning.
For det andet maa det heller ikke glemmes, at der fra Højskolens
Undervisningsraads Sidé blev vist den bedste Villie til at afpasse
Undervisningen efter Gartnernes Ønsker. Men det er dog
D
y b d a h l
,
der mere end nogen anden har haft Indflydelse paa Landbohøj
skolens Havebrugsundervisning. Hans Biografi skal ikke skrives
her, kun Hovedlinierne i hans Liv skal trækkes op for at vise,
hvilke Betingelser han mødte med til sin Lærergerning.
J
e n s
Andreas Dybdahl fødtes i et Hj em, hvor Kaarene var
smaa. Faderen var Skolelærer paa Landet og han havde kun
daarlig Raad til at lade Sønnen følge sin Lyst til al gaa Lærervejen.
Men hertil kom, at Drengens Helbred var skrøbeligt, ogsaa delle
lagde ham Hindringer i Vejen. Ilan naaede dog som 14aarig at
komme i Viborg Latinskole, læste her med Iver i 2 Aar, men
maatte saa igen forlade Skolen, fordi en Øjensygdom forbød ham
streng Læsning. Efter et Par Aars Forløb var han igen rask nok
til at kunne tage fat paa Læsningen, og i 1852 tog han 1ste Del
af Artium fra Viborg Latinskole. Det var hans Lyst at gaa videre,
men hans daarlige Helbred forbød ham det. Han valgte da at gaa
til [Havebruget, væsentlig vistnok fordi Arbejdet i dette Fag blev
betragtet som en sund Beskæftigelse. I et af Københavns bedste
Handelsgartnerier og i Rosenborg Slotshave lærte han Havebrugets
Grundsætninger, saa at han i 1855 med et godt Resultat kunde be-
staa den almindelige Gartnereksamen. I tre Fjerdingaar styrede
han derefter en større Privathave ved København, og siden fik han
Ansættelse i Botanisk Have som Medhjælper. Her blev han indtil
45