Previous Page  357 / 603 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 357 / 603 Next Page
Page Background

3 5 0

DE ENKELTE STUDIEFAG.

Hjærtelammelse, efter faa Maaneder i Forvejen at være blevet ud­

nævnt til Kontorchef i Matrikelskontoret, og Landinspektør

J

e n s

S

ø r e n se n

blev nu hans Efterfølger som Docent i Matrikelsvæsen.

S

ø r e n s e n

,

der er født 1879 i Neble ved Korsør, hvor hans Fader

er Gaardejer, blev, samme Aar han tog Landinspektøreksamen

(1900), ansat som Revisor i Matrikelskontoret og er nu, samtidig

med sin Ansættelse ved Højskolen, blevet forfremmet til Overrevisor.

F

r e u c h e n

døde 24. Maj 1894, altsaa kort forinden den ny Ord­

ning af Højskolens Undervisning traadte i Kraft, og i September

s. A. blev Landinspektør, Premierløjtnant

H

o lg er

V

il h e lm

N

yholm

konstitueret som Lærer i Landmaa­

ling ved Højskolen.

N

y h o lm

,

der er

født 1862 i Nibe, hvor hans Fader da

var Kateket, havde i et Aarstid været

Assistent ved Undervisningen i Land­

maaling ved Højskolen og havdekort

forinden sin Konstitution gennem-

gaaet Officersskolens ældste Klasses

geodætiske Kursus. Han blev i April

1895 ansat som Lektor og i 1903 ud­

nævnt til Professor.

Forholdene, under hvilke

N

y

­

holm

overtog Landmaalingsundervis-

ningen, var i mange Henseender

gunstigere end dem, under hvilke

F

r e u c h e n

i sin Tid begyndte sin

Virksomhed ved Højskolen. Der

forelaa nu et solidt Grundlag at

bygge videre paa, og desuden var

den Vanskelighed, som Elevernes utilstrækkelige Uddannelse i Ma­

tematik hidtil havde frembudt, blevet fjernet ved Undervisningen

efter den ny Plan. Endvidere var der paa Landmaalingens Om­

raade i flere andre Lande i den senere Tid foregaaet en stærk Ud­

vikling, saa at de der indhøstede Erfaringer til Dels ogsaa kunde

anvendes paa vore Forhold.

— N

yholm

tog med stor Energi fat

paa Løsningen af den foreliggende Opgave. Paa Grundlag af den

ny Undervisningsplan blev Landmaalingsundervisningen nu med­

delt i en noget fyldigere og mere rationel Skikkelse, hvilket særlig

gælder Fejllæren, som ikke alene tog bestemt Sigte paa Løsningen

af de forskellige Udjævningsopgaver, men tillige opstillede de for

den praktiske Landmaaling saa vigtige Fejlgrænser. Hvad Opmaa-

lingslæren angaar, bør det fremhæves, at

N

y ho lm s

Undervisning

med Held har imødekommet det almindelige Krav om en praktisk

J.

S

ø r e n s e n

.

Efter Fotografi 1908.