Previous Page  361 / 603 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 361 / 603 Next Page
Page Background

3 5 4

DE ENKELTE STUDIEFAG.

Slutningen af 1856. Han brød da for en Tid med Gartneriet, idet

han igen tog fat paa de afbrudte Studier, og allerede Sommeren

derefter fik han Studentereksamen. Det var Naturfagene, der drog

ham, særlig Botanikken. Skønt hans Helbred langtfra var tilfreds­

stillende i Studietiden, kastede han sig med Iver og Lyst over Stu­

dierne, og med sin store Energi overvandt han Vanskelighederne,

saaledes at han i Sommeren 1862 fik Magisterkonferens i Natur­

historie med Botanik som Hovedfag.

Planerne om Havebrugsundervisningens Indførelse ved Land­

bohøjskolen var paa den Tid fremme, og

D

y b d a h l

blev udpeget

som den Mand, der var skikket til al overtage Lærergerningen.

Med offentlig Understøttelse tog han

derfor til Udlandet for at sætte sig

ind i Havebrugets Forhold i andre

Lande. Han tog først til Skotland,

hvor han i et halvt Aars Tid havde

Plads som almindelig Gartnermed­

hjælper. Paa denne Maade tjente

han nok til Livets Ophold, og han

gav derfor i den Tid, han var i

Skotland, frivillig Afkald paa Sti­

pendiet, et lille Træk der er be­

tegnende for hans Karakter. Senere

opholdt han sig i England, i Fran­

krig og i Belgien. Loven om Have-

brugsundervisningen var imidlertid

bleven vedtaget, og fra 1. Septem­

ber 1863 blev

D

y b d a h l

udnævnt til

Docent i økonomisk Havedyrkning

og Bestyrer af Landbohøjskolens

Haver. Han vendte dog først hjem i Januar 1864, og i Begyndel­

sen af Februar begyndte han sin Undervisning paa Højskolen. Det

er sagt af Folk, som paa den Tid stod ham nær, al han ikke gik

til sin ny Livsgerning med Begejstring. Det var lidt vanskeligt for

ham at opgive den rene Videnskab, og desuden havde han ingen

stærk I iltro til en videre Udvikling af Havebruget lier i Danmark

paa videnskabeligt Grundlag. Denne Tanke har dog kun været at

kort Varighed. Efter sin Hjemkomst kastede

D

y b d a h l

sig med

Energi over Arbejdet paa at skabe en god Undervisning i Have­

brugsfaget, og hvad han naaede, var ikke lidet, særlig naar man

tager i Betragtning, at han maatte bygge op næsten fra bar Bund,

at han stadig plagedes af et svageligt Helbred, og at han ofte

maatte kæmpe mod en mærkelig Ringeagt, der fra visse Sider blev

J. A.

D

y b d a h l

.

Efter Litografi.