3 5 4
DE ENKELTE STUDIEFAG.
Slutningen af 1856. Han brød da for en Tid med Gartneriet, idet
han igen tog fat paa de afbrudte Studier, og allerede Sommeren
derefter fik han Studentereksamen. Det var Naturfagene, der drog
ham, særlig Botanikken. Skønt hans Helbred langtfra var tilfreds
stillende i Studietiden, kastede han sig med Iver og Lyst over Stu
dierne, og med sin store Energi overvandt han Vanskelighederne,
saaledes at han i Sommeren 1862 fik Magisterkonferens i Natur
historie med Botanik som Hovedfag.
Planerne om Havebrugsundervisningens Indførelse ved Land
bohøjskolen var paa den Tid fremme, og
D
y b d a h l
blev udpeget
som den Mand, der var skikket til al overtage Lærergerningen.
Med offentlig Understøttelse tog han
derfor til Udlandet for at sætte sig
ind i Havebrugets Forhold i andre
Lande. Han tog først til Skotland,
hvor han i et halvt Aars Tid havde
Plads som almindelig Gartnermed
hjælper. Paa denne Maade tjente
han nok til Livets Ophold, og han
gav derfor i den Tid, han var i
Skotland, frivillig Afkald paa Sti
pendiet, et lille Træk der er be
tegnende for hans Karakter. Senere
opholdt han sig i England, i Fran
krig og i Belgien. Loven om Have-
brugsundervisningen var imidlertid
bleven vedtaget, og fra 1. Septem
ber 1863 blev
D
y b d a h l
udnævnt til
Docent i økonomisk Havedyrkning
og Bestyrer af Landbohøjskolens
Haver. Han vendte dog først hjem i Januar 1864, og i Begyndel
sen af Februar begyndte han sin Undervisning paa Højskolen. Det
er sagt af Folk, som paa den Tid stod ham nær, al han ikke gik
til sin ny Livsgerning med Begejstring. Det var lidt vanskeligt for
ham at opgive den rene Videnskab, og desuden havde han ingen
stærk I iltro til en videre Udvikling af Havebruget lier i Danmark
paa videnskabeligt Grundlag. Denne Tanke har dog kun været at
kort Varighed. Efter sin Hjemkomst kastede
D
y b d a h l
sig med
Energi over Arbejdet paa at skabe en god Undervisning i Have
brugsfaget, og hvad han naaede, var ikke lidet, særlig naar man
tager i Betragtning, at han maatte bygge op næsten fra bar Bund,
at han stadig plagedes af et svageligt Helbred, og at han ofte
maatte kæmpe mod en mærkelig Ringeagt, der fra visse Sider blev
J. A.
D
y b d a h l
.
Efter Litografi.




