4 0 6
DE ENKELTE STUDIEFAG.
Betydning som Værn mod Naturonder, men ogsaa deres Indflydelse
paa Klimaet og deres Betydning for Landenes Skønhed, men alt
kun ganske kort og i Tilslutning til H
undeshagen
1). Det æstetiske
Hensyn er først nu ved Undervisningen kommet til sin Ret. Paa
dette som paa mange andre Omraader har O
ppermann
fremdeles
henvendt sig til det store Publikum for at oplyse det om, at Skov
brugerens Virksomhed ogsaa varetager det Almenes Tarv2). Paa
den anden Side har han ikke undladt at minde Skovbrugerne om,
at Hensynet til Publikum, til Skovens Kunder som til dens mange
Velyndere, er en Livsbetingelse for Skovbruget. Ved Skrifter og
ved Foredrag paa Møder har O
ppermann
virket i denne Retning;
Lovgivningsarbejdet har han fulgi med den største Interesse.
Fra »Dansk Skovforening« i 1888 blev stiftet, ha r han været
virksomt Medlem af dens Fællesbestyrelse og af talrige Udvalg;
1889—93 var han Redaktør af »Tidsskrift for Skovvæsen« sammen
med
P r y t z ,
og fra 1901 er det overdraget ham som Fast For
søgsleder at forestaa det forstlige Forsøgsvæsen i Forbindelse med
en Tilsynskommission. Meget af den herved vundne Kundskab
kommer Undervisningen til gode. Fra 1903 er han Forsøgsvæse
nets Redaktør.
Hovedværket er dog den »Haandbog i Skovbrug«, som
O p p e r
mann
har udarbejdet i Forening med Forsiinspektør L. A.
H a u c h ;
dette er en Løsning af den Opgave, som ingen tidligere havde
magtet: at give vort Skovbrug en dansk, paa danske Forhold byg
get Haandbog i hele Faget. De to Forfattere arbejdede herpaa en
halv Snes Aar; Bogen forelaa færdig ved Slutningen af 1902.
Ved
O p p e rm a n n s
Ansættelse som Lærer i 1887 blev der truffet
den Aftale, at
P r y t z
som hidtil skulde læse over Driftslæren og
Industrilæren, medens
O p p e rm a n n
har beholdt Resten af Fagene3).
Af Sommerøvelsernes Udvikling har han megen Fortjeneste.
Fra 1888 blev Øvelsesturen delt mellem ham og
P r y t z ;
men de to
Lærere arbejdede dog i umiddelbar Fortsættelse af hinanden indtil
1895, da Øvelserne skiltes ad, og de lo Dele herefter kunde falde
til forskellig Tid og paa forskelligt Sted.
Den vanskelige Kunst at eksaminere har
O p p e rm a n n
forstaaet
lil sjælden Fuldkommenhed, saaledes at Prøven kom lil at svare
lil sin Hensigt. Selve Eksamensteknikken4), ogsaa uden for Høj*) H
a n s e n
:
Forelæsninger over Politilære. Manuskript, o. 1863. §§ 15—19
og 52—53.
H
u n d e s h a g e n
:
Forstpolizei. 1840. §§ 5, 131—133.
2) A.
O
p p e r m a n n
:
Skoven, Skovbruget og det Skønne. Tilskueren 1897.
S. 615—631.
3) Tidsskrift for Skovvæsen. Bd. 1. 1889. Række A. S. 37.
4) Det pædagogiske Selskabs Aarsberetning 1902—03. Den 28. Oktober 1902.




