SKOVBRUGSSTUDIET.
4 0 5
sit Arbejde: »Grundplaner til forstlige Boliger« (1895). Allerede før
1887 var der afholdt en Del Ekskursioner til Trævarefabrikker os
Savværker; efterhaanden er dette udvidet, og tillige er der ind
ført Ekskursioner til Skovningspladser, som i stigende Omfang
gaar til fjernere Egne af Sjælland, saaledes at Vare- og Handels
læren nu m. H. t. Ekskursioner er ganske sideordnet Driftslæren.
O
p p e r m a n n s
Forelæsninger over
Historie og Statistik blev udgivne
autograferede 1896—1902.
Alle Forelæsningerne bærer
Fællestitelen: »Forelæsninger over
Skovbrugslære«; af den hele Række
er hidtil kun t r y k t et mindre, men
meget væsentligt Afsnit: »Skovene
og Skovbruget i Forhold til Sam
fundet« (1897). Der gøres heri
Rede for Skovens Nytte ud over
den umiddelbart økonomiske; der
behandles saaledes Spørgsmaalet
om Skovens »klimatforbedrende«
Evne, dens æstetiske Betydning,
Betydningen for Samfundet og'
dettes Indgriben for at sikre sig
mod at disse Værdier gaar tabt
ved uklog eller hensynsløs Drift.
Under den offentlige Virksomhed
lil Skovbrugets Fremme hører saa
ledes ogsaa den højere og lavere
Skovbrugsundervisning, hvoraf den
førstnævnte meddeles ved Landbo-
højskolen med lige Adgang for og
lige Hensyn til Statens og det pri
vate Skovbrug.
O
p p e r m a n n s
Fremstilling er
vel paavirket af
M
u l l e r s
kortfat
tede Behandling af »Skovbrugets Almenbetydning«, der udgjorde
sidste Del af hans Forelæsninger over Historie og Statistik; men
Udviklingen er ført langt videre, navnlig i det ypperlige Afsnit om
Skovens Skønhedsvirkning. Til Undervisningen i Stuen er i sti
gende Omfang knyttet Ekskursioner, ved hvilke Skovenes og Skov
brugets Historie saavel som deres Forhold til det Skønne gøres til
Genstand for Behandling.
Allerede
H
a n s e n
havde i Politilæren ikke blot omtalt Skovenes
A.
O
p p e r m a n n
.
Efter Fotografi 1908.




