407 / 603
4 0 0
DE ENKELTE STUDIEFAG.
holdt adskilte. Paa disse Fags Udvikling har
P r y t z
arbejdet. Un
der Skovværdiberegningen henhører hans Undersøgelser over Skov
brugets Omdrift, Rentefod og Kapitaler; men navnlig Administra-
tionslæren, der omfatter Planlægning, Bogføring og Regnskab
samt Skovens Bestyrelse (Skovbrugets Udøvelse), har han stræbt
at give større Indhold.
Paa dette Punkt, Undervisning i Skovbestyrelse og Bogføring,
staar han ganske modsat
M u l l e r .
I Politilæren, siger denne, havde
H
ansen
meddelt en »Redegjørelse for ideale og virkelige Admini-
strationsforhold, en Art Administrationstheori, der var arvet fra det
tydske Fag »Staatsforstwirthschaftslehre««. Dette Afsnit, der dog
kun behandlede en Del af Statsskovenes administrative Forhold,
strøg
M u l l e r
helt af Undervisningen, idet han »fandt del naturligt
at overlade det til Candidatens egen Instruktion ligesom de mang
foldige andre Dele af Statsskovvæsenets Forretningsgang, der dog
kun kunne læres gjennem Praxis«.
P r y t z
var her af anden Me
ning. Især Administrationslæren har fanget hans Interesse og frem
kaldt adskillige Bidrag fra hans Haand, der navnlig er offentlig
gjorte i det af ham og O
ppermann
i 1889 stiftede, siden 1893 af
P r y t z
alene udgivne og redigerede »Tidsskrift for Skovvæsen«. Og
saa Undervisningen og dens Ordning har han behandlet oftere.
Med Forkærlighed har
P r y t z
valgt at kaste sig over Fagets
vanskeligste Opgaver, hvortil kan henregnes saadanne, som at
frembringe Skov paa Island, at spare Brændsel i Ovne, at finde
Størrelsen af Skovbrugets Rentefod og beregne Skovens Værdi, at
udarbejde Skovplaner godt og billigt, at gennemføre en Inddeling,
som letter Arbejdet og Oversigten i Stedet for at vanskeliggøre
dem, at reformere Statsskovenes øverste Administration, at or
ganisere en Samvirken af Skovejere og Skovbrugere til Fagets
Fremme.
I 1887 gav
P r y t z
Stødet lil Dannelsen af »Dansk Skovforening«,
der stiftedes det følgende Aar.
Den nye Skovinddeling i simplere og dog lil de naturlige For
hold bedre passende Afdelinger, der gradvis havde udviklet sig af
tidligere Tiders tungere Rammer1), og som siden 1905 ogsaa er ind
ført i Statsskovene, har krævet meget Hensyn ved Undervisningen.
P r y t z
satte i Modsætning til sine Forgængere det private Skovbrug
til Højbords som Mønster for Statsmekanismen. Til Berøringen
med det private Skovbrug har flere Forhold medvirket, deriblandt
den store Øvelsestur med Eleverne, til hvilken Læreren paa et pri-
’) A.
O
p p e r m a n n
:
Af Inddelingskunstens Historie. Foredrag i Forstlig
Diskussionsforening 21. Oktober 1905. Hillerød.