405 / 603
3 9 8
DE ENKELTE STUDIEFAG.
tved i Efteraaret 1873 virkelige Skove at se paa nært Hold. Han
blev da bekendt med Skovrideren paa Herlufsholm,
O
tto
C. H. B.
W
ind
(Forstkandidat fra 1863, senere Officer), besluttede at blive
Forstmand og kom i Lære hos ham fra Foraaret 1874 til Foraaret
1875. Læretiden hos denne dygtige og strenge Mand fik afgørende
Betydning for
P
rytz
;
han lærte her godt det praktiske Skovbrug
samt en vis militær Punktlighed og Udholdenhed. Han maatte
tage Del ogsaa i det grovere Skovarbejde, hvorved hans Kræfter
øvedes. Hans af Naturen stærke Helbred hærdedes, hvilket senere
lettede ham det anstrengende Arbejde i Lærergerningen. Hans Sund
hed gav ham i Forholdet til Eleverne den Sindets Ro og Ligevægt,
som er af uvurderlig Betydning for al Undervisning. "Til disse
Egenskaber føjede
P
rytz
megen Interesse for sine Elevers Vel;
mange af dem vil vide ham Tak derfor.
De Ændringer, der foretoges i Undervisningen, var i Hoved
sagen følgende:
Af Driftslæren blev det første Afsnit om Skovdyrkningens na
turhistoriske Forudsætninger, Træernes Livsvilkaar i Skoven, be
tydeligt forkortet. Dette begrundedes ved at en mere tidssvarende
Undervisning i Plantefysiologi fra 1893 blev indført ved Højskolen
og ved at Jordbundslæren efter
M u l l e r s
og
T u x e n s
Undersøgelser
kunde tage større Hensyn lil Skovbundsformerne. Driftslærens
andet Afsnit om Skovplejen er ganske omarbejdet, hvilket for en
Del ogsaa gælder de følgende Afsnit om Frembringelse af Planter
og Bevoksninger samt Driftsklasserne.
Da Oplaget af
M u l l e r s
Driftslære var udsolgt, lod
P r y t z
sine
Forelæsninger herover udkomme, først autokopierede (1893—94)
for at kunne rettes ved Brugen, derefter autograferede 1895. Bogen
er et »Grundlag« i stærkt sammentrængt Form, hveranden Side er
ladt blank for Tilføjelser. I dette Overblik er samlet en Mængde
praktiske Erfaringssætninger, knapt gengivne og tæt sammenføjede.
Hele Industrilæren foredrages endnu fremdeles ved Diktat af
Forelæsningen; men en Ændring heri er forestaaende. Fordelene
ved Diktat skulde være at give Læreren friere Hænder til Foran
dringer af Stoffet og at binde Eleven fastere til Foredraget, til
skynde ham stærkere til at give Møde ved den ellers fri Undervis
ning. Diktat medfører et større Antal Forelæsningstimer.
Ogsaa af Industrilæren blev »den almindelige Del« udskilt.
Dette havde længe været planlagt, men var paa Grund af Om
stændighederne stadig udskudt. En Tid blev ved Eksamen »Al
mindelig Økonomi« holdt sammen med Historie og Statistik, som
det fremgaar af Undervisningsplanens anden Udgave fra 1878,
idet Faget betegnedes som »Almindelig Skovbrugsstatistik og Øko-