SKOVBRUGSSTUDIET.
3 9 3
ser og Demonstrationer, at disse alene kunne bære en Examen
med 5 Karakterer«.
M u l l e r
anvendte 30 til 40 Dage i alt paa praktiske Øvelser,
medens Planen for den nye Ordning, der traadte i Kraft 1875, fore
skrev 2 til 3 Ugers praktisk Øvelsestur og en halv Snes Lørdags-
ekskursioner; Udbyttet søgte han at forøge ved at forlænge Øvel-
sesturen, der tillod at udføre et større samlet Arbejde. Mere end
30 til 40 Dage havde det ikke været ham muligt at anvende paa
Øvelserne, men han fandt dette ganske utilstrækkeligt; han foreslog
at fordoble Øvelsestiden, f. Eks. lil
6
Uger foruden Lørdagseks-
kursionerne.
Ved den store Øvelsestur, der afholdtes første Gang i Juni 1874,
indøvedes Taksation og Planlægning; for de smaa Ture, der varede
een Dag — almindelig
8
å 10 Lørdage i September, Oktober og
Maj — og som gik til Nordsjælland, var Emnet Skovnaturen og
Skovdyrkning med Bestandspleje og Tilvækstbestemmelse.
Ved
M u l l e r s
første Ekskursion 30. August 1873 til Gharlot-
tenlund behandledes saaledes »Almindelige Vækstforhold«; en Ud-
flugt til Store Dyrehave ved Frederiksborg 27. September 1873
gjaldt »forarmet« Jordbund og dens Behandling til Kultur.
Medens
M u l l e r
arbejdede med sin Stalistik, gjorde han nogle
indenbys Ekskursioner til Savværker o. Ign., hvormed han var
kommen i Berøring. I Efteraaret 1878 foretoges fra 26. til 30. Ok
tober en større Udflugt til Hedeplantager og Skove ved Silkeborg,
Herning og Palsgaard; Turen var meget lærerig, men blev ikke
gentaget.
Hvor fortræffelig Indførelsen af den store Øvelsestur lil Regu-
leringsarbejder end var, blev Uddannelsen for kort som Forbere
delse til den store praktiske Eksamen.
M u l l e r
foreslog da denne
ændret; men de forstlige Censorer modsatte sig det, idet de fandt,
at Ordningen ikke kunde være heldigere, end den var, og med
denne for Teoretikeren
M u l l e r
meget smigrende Anerkendelse af
hans praktiske Undervisning maatte han lade sit Forslag falde. —
Det var dog ikke underligt, om
M u l l e r
blev træt af det store
Arbejde, som han maatte udføre ganske alene. Da man i sin Tid
opfordrede ham til at søge det Rejsestipendium, der var bevilget
til Lærerens Uddannelse, og paany da han i 1873 tiltraadte Pladsen,
havde han stillet Fordring om Undervisningens Deling, men blev ikke
hørt. Ved Indsendelse af Ændringsforslag til Undervisningsplanen
benyttede han i Skrivelse af 13. Januar 1882 Lejligheden til med
Eftertryk atter at fremstille Sagen som en Nødvendighed1). Selv
*) Undervisningsraadets Arkiv. 1882, Nr. 2 og 26.
50




