401 / 603
3 9 4
DE ENKELTE STUDIEFAG.
naaede han dog ikke at drage nogen Fordel af Gennemførelsen.
Under 21. Februar 1882 udnævntes han ved
E i d e s
Fratræden til
Overførsler for 2den Inspektion (København) fra 1. August s. A. at
regne og forlod som Følge deraf Højskolen.
Indenrigsministeriet udbad sig dog ved Skrivelse af 15. Marts
hans Udtalelse om Ønskeligheden af Skovbrugsundervisningens Om
ordning, og
M u l l e r
udarbejdede da en udførlig Fremstilling af
Fagets Omfang og Beskaffenhed, paa Grundlag af hans egne Erfa
ringer, indeholdende Forslag baade til Lettelse og til Udvidelse af
Undervisningen ved Oprettelsen af en Assistentplads i Skovbrug,
der senere midlertidig kunde forandres til Docentpost.
Dette P. E.
M u l l e r s
Indlæg af 15. April 1882 til Fremme af
den Undervisning, som han havde omformet og paa mange Om-
raader givet Mærke af sit Arbejde, fremtræder som en Slags »Te
stam en te« . Nogle Brudstykker heraf er ovenfor meddelte; lil
Slutning kan endnu hidsættes følgende deri forekommende Ud
talelse :
»Planen saavel for mine Forelæsninger som for det af mig
udgivne »Tidsskrift for Skovbrug« viser Forsøg til at forme Faget
som en Anvendelse af Grundvidenskaberne. I Tidsskriftet findes
en Række indgaaende Arbeider over Skovbrugsspørgsmaal, ved
hvis Behandling Plantephysiologi, Botanik, Jordbundslære, Mathe-
matik, Statistik o. s. v. ere anvendte. Jeg er saa heldig nu, ved
Henvisning til mit Tidsskrifts 5 Bind, at kunne belyse, hvad jeg
mener med den fremsatte Opfattelse af Faget, og jeg tør tilføie, at
den Udviklingsretning, som siden er fulgt i Udlandet, og som
neppe endnu var begyndt i 1867, har givet mig Ret. Man vil ikke
misforstaae, at jeg fremhæver dette; søger jeg at give mine Ord
Vægt ved at anføre, hvad jeg i 10 lykkelige Arbeidsaar har kunnet
udrette for at føre mit Fag ind paa en formentlig frugtbar Vei, saa
gjør jeg det kun, fordi man jo netop har fordret, at mine Ord
skulde støttes til Gjerninger, som en Betingelse for, at man vilde
tillægge dem Betydning.«
»Idet jeg altsaa tør sige, at jeg ved et 15aarigt Arbeide med mit
Fags Theori har lært yderligere al forstaae dets Beskaffenhed og
Midlerne til dets Udvikling og efter bedste Evne har søgt at lade
min Opfattelse danne Grundlaget for mit Arbeide, tør jeg med Fri
modighed gjentage, hvad jeg skrev i 1868 og i 1873, at Faget ikke
tilfulde kan beherskes af een Mand.«
C a r l V i l h e l m P r y t z
blev
M u l l e r s
Efterfølger.
P r y t z ,
der
da kun var 25 Aar gammel, havde ikke let ved at overtage Plad
sen. Selv havde han næppe tænkt sig, at han skulde føres ind paa