396 / 603
SKOVBRUGSSTUDIET.
3 8 9
C
harles
D a r w i n
prægede Tidens Forskning, en virkelysten, lykke
lig Opgangstid med ny Arbejdsmarker. Men ikke fra Udlandet
alene hentedes Impulserne nu. Herhjemme havde V
aupell
skildret
de danske Skoves Naturhistorie ud fra biologiske Synspunkter paa
selvstændig og mesterlig Vis, og hans Studier kom herefter til at
spille en vigtig Rolle for Undersøgelsen af den danske Skovnatur.
Ad saadanne Veje gik M
uller
frem, idet han lagde Vægt paa at
forme Undervisningen med særlig danske Forhold for Øje.
Ogsaa paa et andet Punkt kom
V a u p e l l s
Arbejde nu til Nytte;
hans grundige og omfattende Studier af vore Skoves Historie har
afgivet Forbilledet for den fortrinlige Fremstilling af Skovenes og
Skovbrugets Historie, som
M u l l e r
udarbejdede til sine Forelæs
ninger, og som blev autograferet, da han sluttede sin Lærer
gerning.
Blandt det meget ny, som
M u l l e r
her fremdrog, bør nævnes
hans Paavisning af
R e v e n t l o w s
Fortjenester. Han »opdagede«
R e v e n t l o w
og dennes Ideers Overensstemmelse med den nyere
Tids Krav om rentabel Skovdrift:
» R e v e n t l o w s
Opfattelse af den
nyttigste Form for Danmarks Skovbrug er saaledes, efter at være
glemt og overset i
s/4
Aarhundrede, atter i Hovedsagen aner-
kjendt
« 1).
Allerede ved sin Tiltrædelse havde
M u l l e r
udarbejdet det natur
historiske Grundlag, paa hvilket han opbyggede Skovdyrkningslæren.
Han begyndte sin Undervisning d. 25. August 1873 med et Indled
ningsforedrag om Grundvidenskabernes Forhold til Fagvidenska
berne, og med denne enkelte Forelæsning var Grundvidenskaberne
nu her affærdigede, idet man selvfølgelig i øvrigt maatte bygge paa
det Kendskab til disse, som Eleverne allerede havde erhvervet ved
Højskolen. Derpaa foredroges i 14 Timer Træernes Forhold til
Jordbundens kemiske Sammensætning og fysiske Egenskaber;
Træernes Forhold til Atmosfæren, Lys, Temperatur og Luftstrøm
ninger; Træernes Forhold til hverandre indbyrdes; Formen, Rod,
Krone, Beløvning og periodiske Livsytringer; Træernes Vækstzoner;
Kampen mellem Træerne; Skyggeforhold, Fordeling i Terrainet,
Kampens Gang; Træernes Forhold til andre Organismer.
Siden behandledes Foryngelse og Bestandspleje, Bevoksningens
Anlæg, Valg af Træart o. s. v. i Driftslærens anden Del; Driftsar-
terne omtaltes i tredje Del.
Første Del, »Sætninger af Skovens Naturhistorie«, der som
P. E.
M
u l l e r
:
Forelæsninger over Skovbrugs - Historie og -Statistik,
holdte for de Skovbrugsstuderende paa den kgl. Veterinair- og Landbohøiskole.
I. Danmark. Kbhvn. 1882. S. 73.