3 8 6
DE ENKELTE STUDIEFAG.
Delte var et af de meget faa Tilfælde, hvor
H a n s e n
og
R o s e n
ø r n
kunde »samstemme«.
Medens
M
u l l e r
1111
studerede Krebsdyrene i Schweizersøerne,
modtog han i Interlaken til sin Overraskelse Meddelelse fra Mini
steriet
0111
, at Stipendiet var ham tilstaaet, og Forespørgsel om,
naar han kunde begynde sin forstlige Rejse.
M
u l l er
brød da op fra
Schweiz og tog lil Hohenheim ved Stuttgart, det bekendte, i 1818
—20 grundlagte, Land- og Skovbrugsakademi, hvor særlig Agrikul-
turkemien og Forsøgsvæsenet havde haft en fremragende Plads. I
øvrigt var en Plan for Rejsen i Hovedtrækkene angivet af Forst-
examinations-Commissionen, der bl. a. havde lagt Vægt paa el Stu
dieophold i Frankrig.
Efter atter at have drevet zoologiske Studier i Schweiz og
Italien, log
M
u l l er
i April 1869 til Frankrig, hvor han tilbragte et
helt Aar dels med Rejser i Landets forskellige Skovegne, dels med
et Ophold ved Forstakademiet i Nancy og ved Universitetet i Paris.
Her hørte han Forelæsninger over Nationaløkonomi og gjorde selv
Studier over Skovbrugets Økonomi. Efter endelig at have besøgt
flere Forstakademier i Tyskland maatte han afbryde Rejsen paa
Grund af den fransk-tyske Krigs Udbrud og vendte hjem i 1870.
Ved sin Hjemkomst var M u lle r imidlertid lige langt fra Maa-
let; der var endnu ikke Udsigt til, at Lærerpladsen skulde blive
ledig for det første. Han besluttede da, for al bryde sig en Bane,
sammen med en Ven, der ogsaa var Zoolog, at gaa til Japan, som
den Gang søgte at drage europæiske Videnskabsmænd til sig. Dette
blev dog opgivet, da en tredje Verdensdel syntes at byde ham
netop hvad der var hans Ønskers Maal. Den amerikanske Natur
forsker
A g a s s iz
var paa en videnskabelig Rejse kommen til St.
Thomas og havde i Havet her fundet en saa rig Dyreverden som
intet andet Sted, han kendte. Den daværende Guvernør for de
vestindiske Øer, Kammerherre F. B ille blev ved at erfare dette
yderligere bestyrket i en af ham fattet Tanke
0111
det heldige i Op
rettelsen af et naturhistorisk Institut (biologisk Station) paa St. Tho
mas og indsendte et Forslag herom til Finansministeriet. Dette fore
lagde Sagen for Kultusministeriet, der hørte det matemalisk-natur-
videnskabelige Fakultet, som under 27. April 1872 anbefalede For
slaget. Man henvendte sig da til P. E. M u lle r med Forespørgsel,
0111
han vilde være villig til at overtage Ledelsen af et saadant In
stitut, og hertil erklærede han sig efter nogen Betænkning rede1).
Men under en Samtale herom med
F e n g e r ,
der havde været
*) Jfr. Th.
M
o r t e n se n
og F.
B
ø r g e se n
:
En
biologisk Station i Dansk
Vestindien. »Atlanten«, Aargang 1 (1904—06). Kbhvn. S. 98—101.




