390 / 603
SKOVBRUGSSTUDIET.
3 8 3
Enden paa de vidtløftige Forhandlinger blev i øvrigt, at Jord-
og Vandbygningslære indførtes som Undervisningsfag, al Forstbota-
nik og Forstzoologi henlagdes til Fageksamens teoretiske Del, og al
den praktiske Eksamen kom lil at omfatte tiere, seks, Karakterer,
medens det blev stillet Eleven frit, hvor og hvor længe han vilde
søge praktisk Uddannelse. Dog skulde han ved al bestaa en prak
tisk Adgangseksamen inden Fageksamens teoretiske Del have godt
gjort at være i Besiddelse af fornødent Kendskab til Skoven og
Arbejderne i denne samt til Jagten.
Til
H a n s e n s
velbegrundede Modforestillinger tog man intet
Hensyn. Som saa ofte før, kæmpede han alene. Han blev over
vunden, og den sejrende Part paalagde ham , Forstdocenten,
Krigsomkostningerne. Bitter over Udfaldet tog han sit Indlæg
tilbage.
Sine Forelæsninger sluttede han den 20. December 1872, flittig
optagen heraf lil det sidste. Efter at have taget sin Afsked fra
Aarets Udgang haabede han at faa Tid til at udgive sine Forelæs
ninger i Trykken; men Døden overraskede ham under dette Ar
bejde allerede 19. Februar 1873. Han havde da virket som eneste
Skovbrugslærer i over 30 Aar.
Den Mand, som i det følgende Tiaar, 1873—82, kom lil at
bære Skovbrugsundervisningen og føre den frem ad nye Veje, var
P e t e r E r a s m u s M u l l e r .
Ikke blot af det danske Skovbrug har han g jort sig i høj Grad
fortjent ved de store Fremskridt, der skyldes hans Undervisning
og hans Forskning; men der er ogsaa Grund til her at erindre
om, at hans Gerning fik megen Betydning for Højskolen, fordi
han har været blandt de Lærere, der har hævet Landbohøjsko
lens Anseelse i det almene Omdømme. Delte gælder særlig inden
for Skovbrugernes Kreds; men det gælder ogsaa langt uden for
denne.
Medens hans Forgænger havde stillet sig fjernt og afvisende,
blev P. E.
M u l l e r
lige fra sine unge Aar paa forskellig Maade
nøje knyttet til Højskolen, der paa den anden Side blev bestem
mende for hans Livsbane.
Ikke ad den slagne Landevej, men ad mærkeligt slyngede Stier
var hans Udvikling gaaet. Født 1840 i København nærede han
allerede fra Barneaarene en levende Interesse for Naturhistorien,
navnlig Zoologien, og længe stod det for ham som hai]s Ønskers
Maal at kunne vi sine Kræfter til Studiet af denne Videnskab.
Helbredshensyn nødte ham imidlertid til at gaa til Landvæsenet,