385 / 603
3 7 8
DE ENKELTE STUDIEFAG.
givet«1).
H a n s e n
benyttede ved Forelæsningerne stedse sit gamle
Manuskript, hvori der da i Aarenes Løb indførtes en Mængde Æn
dringer. Begyndelsen har han dog renskrevet, aabenbart med Tryk
ning tor Øje, idet et Titelblad er udarbejdet med Paaskriften: »Skov
b ru g s læ r e n , fremstillet i dens Grundtræk ved Professor J. F.
H a n
s e n ,
Forstdocent i Kjøbenhavn. 1864«.
Selv naaede han dog aldrig at se sine Forelæsninger trykt.
Forholdene havde ganske naturligt medført, at dansk Skov
brugsundervisning fra Begyndelsen af og længe derefter var nøje
knyttet til den tyske. Det tyske Præg bibeholdtes ogsaa efter Un
dervisningens Henlæggelse til Landbohøjskolen. Hvad
H a n s e n
selv
i »Indledningen til Skovbrugslæren« paa dette Tidspunkt har ud
talt om vort Skovbrug i Almindelighed, galdt ogsaa om Undervis
ningen: »D anm a rk h a r in d til n u tag e t d e t ty sk e F o r s tv æ s e n
som F o rb illed e« .
Af de forskellige fremragende tyske Skovbrugslærere, som
H a n
s e n
hyldede, var der ingen, der i saa liøj Grad paavirkede ham
som
J o h a n n C h r i s t i a n H u n d e s h a g e n
(f. 1783; Professor i Tiibingen
1818, i Giessen 1824; død 1834).
H u n d e s h a g e n
fik derved som ad
andre Veje stor Betydning for den danske Undervisning gennem
et langt Tidsrum.
H a n s e n s
Tilslutning til ham skyldtes ikke per
sonlig Berøring, men kun Aandsslægtskab og litterær Paavirkning
i flere Retninger.
Ved Planlægningen anvendte
H a n s e n
gerne
H u n d e s ii a g e n s
»ra
tionelle Methode« (fra 1826), der i øvrigt i Tyskland selv kun vandt
ringe Indgang, og i sine Udtalelser af 28. August 1869 til Rigsdagen
om Reguleringsmetoderne og om Planlægningens Formaal har han
givet en Udvikling heraf, der har megen Interesse2). Med Bestem
melsen af Produkternes Prisforhold havde
H u n d e s h a g e n
beskæftiget
sig i henved seks samfulde Aar3); i sine Ferier syslede
H a n s e n
netop med lignende Bestemmelser af Sortimenternes »Brugsværdi«
og Omregning til et »Normalsortiment«.
H u n d e s h a g e n
havde sær
lig indført Beregninger af Skovens Udbytte og Kapitalværdi; netop
dette blev
H a n s e n s
Yndlingsstudium.
Fuldt saa vigtigt var det dog, at
H a n s e n
ved Undervisningen
ligefrem tog
H u n d e s iia g e n s
enkyklopædiske System, hans Fremstil
ling' af den hele Skovbrugslære, til umiddelbart Forbillede. Over*) Underretning for dem, som ville underkaste sig Forstexamen. Kbhvn.,
Juni 1853. S. 14.
2) Rigsdagstidende, ordentlig Samling 1870—71, Tillæg B., Sp. 745—762.
Jfr. A.
O
p pe r m a n n
,
anf. St. S. 284.
8) J. G.
H
u n d e s h a g e n
:
Die Forstabschåtzung. 2. Aufl. 1848. S. 353—360.
Som Enhed var ogsaa her Bøgekløvebrænde valgt.