380 / 603
SKOVBRUGSSTUDIET.
3 7 3
Af egen Erfaring kendte
H
a n s e n
godt Forbindelsen af Land
brugs-og Skovbnigsskole. Forstakademiet i Tharand, hvor han som
ung Mand studerede et Aarstid og tog Forsteksamen i 1834, var netop
den Gang en saadan Højskole med dobbelt Undervisning. Efter at
den her af den bekendte
H
e in r ic h
v
. C
o t t a
oprettede private Forst-
læreanstalt i Aaret 1816 var blevet ophøjet til kgl. sachsisk Forst-
akademi, blev en Landbrugs-Læreanstalt i 1830 forbundet dermed,
og denne Forbindelse bestod indtil 1870, da Landbrugsskolen op
hævedes og henlagdes til Universitetet i Leipzig, medens Forstaka
demiet endnu fremdeles bestaar i Tharand1). Ved dette »Konigliche
Akademie fiir Forst- und Landwirthe«, som det i Foreningstiden
betegnedes, indtog imidlertid Skovbruget den fø r s te Plads, hvad
Udviklingen jo naturlig havde ført med sig, og en af Skovbrugs-
lærerne beklædte som
C
o t t a s
Efterfølger Stillingen som første Di
rektør for Akademiet, saaledes v.
B
erg
i Tiden 1845—1866.
I København blev Forholdet vidt forskelligt herfra. Skovbrugs
undervisningen kom til, efter at Højskolen allerede var indrettet
med sine fire andre Elevklasser; Forstdocenten fik ingen selvstæn
dig Myndighed; han blev underordnet en Direktør og fik kun
Stemme i et Undervisningsraad, hvor han traf sine gamle Mod
standere, og hvor han paa Forhaand kunde vide, at han intet
kunde sætte igennem.
At
F
o rchh amm er
som Formand for Forstexaminations-Commis-
sionen var blevet erstattet med Landbohøjskolens Direktør,
R
o s e n
-
ø b n
,
betød fra
H
a n s e n s
Standpunkt et stort Tab; med den første
havde han haft let ved at arbejde sammen, ikke saaledes med
den sidste.
H
a n s e n s
Uvillie mod Højskolen bundede dog vist allermest i
Standsfølelsen.
Skovbrugerne havde hidtil hørt hjemme ved Polyteknisk Lære
anstalt og Universitetet; naar de
1111
skulde miste Polyteknikerne
og de medicinske Studenter som Studiekammerater og i Stedet fik
Landbrugselever og Veterinærer, da var dette unægtelig efter Da
tidens Opfattelse »Bonden oven paa Herremanden«. Af Foreningen
med Højskolen ventede
H
a n s e n
sig »Rivninger og Sammenstød«.
Hans Forestillinger
0111
Dannelsen som Maalet for Undervisningen
har bragt ham til al sætte Pris paa, al de til hans Omsorg betroede
Unge kom sammen med Studenterne i Arbejde og Kammeratskab.
I Virkeligheden medførte Fællesskabet maaske nærmest, at Skov
brugerne i det store Auditorium sad paa bageste Bænk og forko r-
') Mincrva, Jahrbuch der gelehrten Welt. Jahrgang 2. Strassburg 1893.
S. 657.