383 / 603
3 7 6
DE ENKELTE STUDIEFAG.
lig til at indtræde som Medlem i Undervisningsraadet, og han væg
rede sig længe ved at føre Protokol over Undervisningen.
Den 22. Marts 1864 begyndte
H a n s e n
at føre den til dette Brug
af
R o s e n ø r n
autoriserede Forelæsningsprotokol. Dog synes en Art
Kompromis herom at være blevet bragt i Stand. Meningen var
vist egentlig, at Protokollen skulde føres for hver enkelt Time, i
hvilken der blev undervist, — saaledes har
H a n s e n s
Efterfølgere i
alt Fald opfattet Forholdet —; men
H a n s e n
nøjedes med al føre
Protokollen en Gang om Ugen, idet han da noterer, at der i Ugens
Løb er »læst hver Dag de bestemte Timer«, og meget omhyggelig
angiver hvad der er gennemgaaet ved Forelæsning og Eksamina
torium.
For Fagets Historie er denne Driftskontrolbog blevet af den
største Betydning; selv
H a n s e n s
Fagfæller vil ikke beklage hans
Nederlag paa dette Punkt, og det saa meget mindre, som Proto
kollen netop vidner om, at han med Nidkærhed røgtede sit Hverv.
H
ansens
afvisende Holdning over for Højskolen og hans Be
kæmpelse af de Reformforslag, der kom til Behandling i Forstex-
aminations-Commissionen, skabte imidlertid en voksende Fare for
hans Stilling. R
osenørn
har straks fattet en Plan til en Foran
dring, for hvilken det lykkedes ham at vinde E
ide
, der i et Brev
af 5. Marts 1864 yder sin Tilslutning med de let gennemskuelige
Ord: ». . . det vilde i Sandhed være godt, om man itide havde en
vordende Forstdocent i Beredskab«.
Inden for Kommissionen havde
H a n s e n
endnu Forstmester
W
e
-
g e n e r
paa sin Side; men saa hændte det, at denne blev syg og
døde tæt op til Julen 1864. I hans Sted fungerede Skovrider II.
C.
U l r i c h
som Eksaminator og Censor ved den praktiske Eks
amen i 1864 og 1865, og til at erstatte ham som forstkyndigt Med
lem af Forstexaminations-Gommissionen udnævntes under 24. Marts
1866 Skovrider N.
H o l t e n .
Den sidste sluttede sig til
R o s e n ø r n
og
E id e ,
medens
H a n s e n
kom til at staa fuldstændig isoleret eller
kun med Støtte fra »Forstkontoret«, d. v. s. Chefen for dette,
W im p f f e n ,
der (S. 118) havde været hans Forgænger i Lærerpladsen
og i mange Aar faktisk havde styret Statsskovbrugets Anliggender.
Da imidlertid
W im p f f e n
i 1866 blev forflyttet lil Jylland som
Overførster, syntes
H a n s e n s
Stilling ganske uholdbar. Den i Faget
manglende Konkurrence lykkedes det omsider hans Modstandere
at kalde lil Live. Men Aar gik efter Aar, og
I I a n s e n
læste stadig
fra
1
. September til efter Midten af April.
H a n s e n s
U n d e rv isn in g stod sikkert fuldt paa Højde med
hvad de dygtigste Faglærere blandt hans Samtidige og de noget