387 / 603
3 8 0
DE ENKELTE STUDIEFAG.
synes at have bragt ham til at lægge Vægten paa den » fo rd e l
agtigste« Drift. Tidligere Tiders landsfaderlige Omsorg og Spar
sommelighed synes ogsaa paa andre Omraader at præge
H a n s e n s
Standpunkt.
Et Emne, for hvilket han ligeledes interesserede sig, var Skove
nes og Skovbrugets Historie, saavel for Udlandets som for Danmarks
Vedkommende. Baade Frankrigs og Danmarks Skovbrugshistorie
maatte han udarbejde paa bar Bund og naaede da heller ikke
langt. Han kunde kun benytte trykte Kilder, navnlig Lovsamlin
gerne, men han saa godt, at det særlig var fra Regeringsarkiverne,
den fremtidige Historieskriver maatte hente sit Stof. Af ældre
danske Skovbrugsforfattere nævnede han henved en Snes fra E
saias
F
leischer
, O
lufsen
og R
eventlow
til
C.
V. O
ppermann
og W
impffen
;
men om deres Skrifter oplystes ikke meget andet, end at de »nu
kun have historisk Interesse« eller »for største Delen nu ere uden
Interesse som forældede«.
For
V a u p e l l s
Betydning synes han ganske at have savnet Blik;
dennes Hovedværk »De danske Skove« (1863) betegnede
H a n s e n
som indeholdende »endeel Betragtninger og Citater af ældre For
fattere, såavelsom af den ældre Lovgivning«. Hertil bidrog vel
hans ringe Sans for Naturen; men Grunden var maaske nærmest
personlige Forhold, idet
H a n s e n
stod de Mænd nær, som var
V a u
p e l l s
Fjender; endelig skulde det jo heller ikke medvirke lil al
stemme
H a n s e n
blidt, at
V a u p e l l
havde talt om »den e v e n tu e lle
danske Forstvidenskab«*).
De følgende Slægtled skulde give
V a u p e l l
Oprejsning, den, han
i saa høj Grad fortjente.
H a n s e n s
Skovbrugshistorie var dog kun et kortfattet første Om
rids, der i Forelæsningen til Tider blev yderligere afkortet (f. Eks.
omkring 1863); hele »Indledningen lil Skovbrugslæren« blev fore
draget i blot
8
—9 Timer (ifølge Forelæsningsprotokollen, September
1865, 1867 og 1869).
Med den f o r s tb o t a n i s k e H ave i Charlottenlund havde
H a n
s e n
haft Tilsynet lige fra sin Ansættelse som Forstdocent. Dette op
hørte ved Flytningen til Landbohøjskolen, og Haven henlagdes under
2den Overførslerinspektion. Senere blev den dog efter Undervis-
ningsraadets Indstilling (1868) henlagt lil Højskolen og bestyret sam
men med dennes andre Haver. Den Samling af Mønsterredskaber,
som havde været opbevaret i Forsthaven, kom 1865 til Landbohøj
skolen; paa Loftet i Hovedbygningen indrettedes der et tarveligt
Rum til den, og i Højskolens Have blev der anvist Forstdocenten
*) Selvbiografi i »De danske Skove«, skreven mellem 1856 og 1862. S. XII.