392 / 603
SKOVBRUGSSTUDIET.
3 8 5
støtteisen ydes, kan jeg heller ikke troe Andet, end at Udbyttet af
en saadan Reise, naar Valget af Personlighederne skeer med for
nøden Omsigt, vilde være af ikke ringe Betydning baade for Forst-
underviisningen og for det practiske Forstvæsen her i Landet.
Heller ikke bør det tabes af Sigte, al man ad denne Vei tør gjøre
sig Haab om at uddanne en Efterfølger, som paa værdig Maade
kunde afløse den nuværende Forstdocent, naar Hr. Professor
H a n
s e n ,
der allerede er en ældre Mand, muligen i Tidens Løb kunde
ønske at fritages for sin nuværende Lærervirksomhed.«
Sagen blev forelagt Rigsdagen, og paa Finansloven af
30.
April
1868
blev bevilget en toaarig Understøttelse til en Forstmands
Rejse i Udlandet. Der indkom lo Andragender herom, som Fi
nansministeriet under
11.
Juli tilstillede Forstexaminations-Commis-
sionen med Anmodning om al erklære sig over dem.
Den ene af Ansøgerne var P.
E . M u l l e r ,
men — han var det
halvt imod sin Villie; han var nu naaet saa vidt i sine zoologiske
Studier, at han ikke vilde opgive dem for Skovbruget.
R o s e n ø b n
og
E i d e ,
der begge var interesserede i den af dem rejste Sag, bad
ham imidlertid gøre dem den Tjeneste at indgive en Ansøgning
om Stipendiet; vilde han endelig ikke modtage det, kunde han jo
blot opstille saadanne Betingelser, at Ministeriet ikke vilde gaa ind
derpaa. Heri indvilligede
M u l l e r ;
han betingede sig i Ansøgnin
gen, at han paa Rejsen maatte fortsætte sit zoologiske Studium, og
at Undervisningen i Skovbrugsfagene skulde deles mellem to Læ
rere saaledes at han kun skulde forberede sig til den ene Post.
R
osenøbn
tilbagesendte under 29. Juli 1868 de to indkomne
Andragender til Finansministeriet med Erklæring fra Forstexamina-
tions-Commissionen. »Denne«, siger R
osenørn
, »erkjender begge
Ansøgere qvalificerede til at erholde den ansøgte Reiseunderstøt-
telse, men maa dog fortrinsviis anbefale Hr. Forstcandidat P. E.
M
uller
til at komme i Betragtning. Jeg gjør mig en Fornøielse
af at vedlægge de for Candidat M
uller
særdeles fordeelagtige Vid
nesbyrd, — og det navnlig fra Kommissionens forstkyndige Med
lemmer -— som findes paa den af mig under 13de dennes udsendte
Cirkulairskrivelse og tillader mig kun at tilføie, al jeg ganske sam
stemmer med Professor H
ansen
, naar han tagende Hensyn til, at
den Reisende formeentlig er udseet til engang at skulle overtage et
Lærerembede i Skovbrugsfaget, foretrækker Hr. M
uller
, der har
godtgjort, at han er vel skikket baade til videnskabelig og praetisk
Virksomhed; thi jeg antager, at disse forenede Egenskaber give
grundet Haab om at han, dersom han i Tiden kaldes til Lærer i
Skovbrugsfaget, vil kunne røgte sit Kald med Dygtighed og paa en
for Tilhørerne frugtbringende Maade«.
49