394 / 603
SKOVBRUGSSTUDIET.
3 8 7
Finansminister indtil 25. Marts 1872 og var blevet udnævnt til Direk
tør for Højskolen 21. Maj s. A. (S. 128), erindrede denne, at Landbo
højskolen havde et ældre Krav paa
M u l l e r ,
og begge lod nu Planen
om Vestindien falde. Da
M u l l e r
indvendte, at han ikke kunde vente
længere, ordnede
F e n g e r
det saaledes, at Lærerpladsen i Skovbrug
blev ledig fra 1. Januar 1873 og overdraget
M u l l e r .
Denne havde, som ovenfor nævnt, stillet som Betingelse, at
Pladsen skulde deles mellem to. Da det ikke skete, gik han til
Indenrigsministeren,
F o n n e s b e c h ,
og mindede om Ministeriets Løfte.
Svaret gik imidlertid ud paa, at Supplikanter kunde ikke stille For
dringer, de maatte tage, hvad der bødes dem.
M u l l e r
følte sig
herved brøstholden, men fandt sig i Forholdene i Haab om senere
at kunne hidføre en Forandring. Højskolens Direktør forestillede
ham, at saa længe han ikke havde prøvet det, kunde han ikke
vide, om Pladsen var saa vanskelig at bestride.
Sikkert er, at et meget stort Arbejdes Byrde blev lagt paa
M u l
l e r s
Skuldre, og at han skilte sig derved med megen Ære. Hertil
bidrog dels hans særlige Anlæg og Evner, dels ogsaa det Forhold,
at han foruden at være Skovbruger lillige var uddannet som Land
mand og Naturforsker.
Det var utvivlsomt gennem Landbruget, at han førtes til en
dybere Erkendelse af Jordbundens Betydning ogsaa for Trædyrk
ningen og tilskyndedes til at gøre Studier over Skovjorden paa et
rationelt Grundlag. Dette havde man længe kendt i Landbruget,
og
M u l l e r
havde let ved at tilegne sig Udbyttet heraf og let ved
at blive hjemme i Tidens Forskning og Metoder, hvilket dengang
ellers laa Skovbruget ganske fjernt.
Vel havde hans Forgænger,
H a n s e n ,
ogsaa set, at Skovbrugs
faget maatte bygges op paa et Grundlag af Naturvidenskab, Mate
matik og Økonomi; men den naturvidenskabelige Side magtede
han ikke. Her stod netop
M u l l e r
som den fuldt udrustede For
sker, der førte den nye Tids Ideer med sig. Systematikken blev
erstattet med Fysiologi, Biologi, Agrikulturkemi og Meteorologi, og
navnlig Jordbundslæren blev udnyttet, støttet paa selvstændige Un
dersøgelser. Allerede medens
M u l l e r
var i Hohenheim, begyndte
han sine Studier af Skovjorden i Rauhe Alb, og han havde det
store Fortrin fremfor Kemikerne, der ellers havde underlagt sig
Jordbunden, at han som Zoolog var vant til at bruge Mikroskopet.
Ved dettes Hjælp blev de organiske Bestanddele skilte efter deres
forskellige Oprindelse, og han skaffede Klarhed til Veje der, hvor
Kemikerne med den blotte kemiske Analyse bestandig maatte løbe
Panden imod Væggen. Om Skovbrugsundervisningens Art udtalte
M u l l e r
i 1882 den Sætning: »Hvad den
L ie b i g s k e
Periode bragte
49
*