386 / 603
SKOVBRUGSSTUDIET.
3 7 9
ensstemmelsen kan paavises baade i det store Hele, idet Rammen
var laant herfra, og i mange Enkeltheder. Dette maa dog ikke
lorstaas, som om H
ansen
gengav sit Forbillede ved simpel Over
sættelse eller i bearbejdet Form; dertil besad han alt for megen
Selvstændighed og for megen Dygtighed. Hans Lære var bygget
paa et omfattende Kendskab til Litteraturen, særlig den tyske, me
dens de eneste danske Værker, han benyttede i nogen større Ud-
strækning, var F
allesens
og
A.
F.
B e r g s ø e s
Lovsamlinger og
A.
F.
B e r g s ø e :
Den danske Stats Statistik
(1844
—
53).
Efter Fagets tekniske, økonomiske og politiske Side inddeltes
Skovbrugslæren i P r o d u k t io n s læ r e , I n d u s t r i læ r e og P o l i t i
læ re . Hvad der ikke kunde bringes ind herunder, blev samlet i
en » In d le d n in g ti
1
Skovbrugslæren«, hvis vigtigste Afsnit var Skov
brugets Historie, og hvori der gaves en Fremstilling af Skovbrugets
Formaal til forskellig Tid. Produktionslæren omfattede de tre Ho
veddele: D r if ts læ r e , P r o d u k t læ r e og F r e d n in g s læ r e . Denne
Inddeling svarer nøje til
H u n d e s h a g e n s 1).
Systemet udgjordes af
en lang Række velordnede Paragraffer.
Industrilæren interesserede
H a n s e n
mest, og herpaa anvendte
han det største selvstændige Arbejde2), hvorved hans store Regne
færdighed kom ham til gode. Naturvidenskaben laa ham derimod
ganske fjernt, og han burde sikkert hellere have udeladt de her
hen hørende Afsnit, hvorved der kunde være vundet megen Tid,
end give dem i rent skematisk Form eller ud fra Standpunkter,
som Videnskaben længst havde forladt. Han lukkede ganske Øj
nene for, at Naturvidenskaberne blev foredraget som Grund- og
Hjælpevidenskaber af andre Lærere med større faglig Indsigt. Paa
den anden Side var det naturligvis umuligt for ham at følge med
paa alle Omraader, og det var fuldkommen rigtigt, at han valgte
et enkelt Omraade til egne Studier.
For
H a n s e n s
Syn paa Skovbrugets økonomiske Formaal var
B illig h e d e n det afgørende. Det galdt at fremstille gode, brugbare
Produkter saa billigt som muligt3). Ikke blot ved Fremstillingen,
men ogsaa ved Afsætningen af Produkterne skulde tilstræbes Bil
lighed og Hensyn tages til mindre Bemidledes Tarv4). Først Sta
tens Skovsalg fra 1868 i Forbindelse med Udviklingen i Tyskland
*) J. C.
H
u n d e s h a g e n
:
Encyclopådie der Forstwissenschaft. 3. Aufl. Tti-
bingen 1835—40.
2) Se herom
H
a n s e n
:
Et Afsnit af Læren om Skovbrugets Økonomi. S. VII,
XVIII—XXIV.
8) Et Afsnit af Læren om Skovbrugets Økonomi. S. XVI—XVII.
4) Politilæren. § 50. Forelæsninger, vistnok holdt 1869.