DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

HAVEBRUGSSTUDIET.

371

Ved Forandringen i 1895 skabtes der Undervisningen i nogen

Grad mere tidssvarende Rammer, saa at den i fuldere Maal kunde

blive afpasset efter det praktiske Havebrugs Tarv. Men at standse

her gaar selvfølgelig ikke an. Havebruget har i det sidste halve

Aar været i rivende Udvikling og har i flere Henseender antaget

andre Skikkelser end det havde, da Havebrugsundervisning i 1863

blev indført paa Skolen. Mest iøjnefaldende er den betydelige Ud

vikling, som Handelsgartneriet er undergaaet i de senere Aar. I

Treserne spillede Handelsgartneriet en mere underordnet Rolle, og

de enkelte Gartnerier blev drevet mere alsidigt, medens der nu er

indtraadt en stærk Specialisering. Mere dominerende var den Gang

Privatgartneriet. Det var derfor rigtigt at give Undervisningen et

bredere Grundlag, idel man, byggende paa grundig Undervisning i

Naturfagene, lod Elevernes Uddannelse spænde over alle Havebru

gets forskelligartede Fag, saa at den blev almengartnerisk. At Land

bohøjskolens Havebrugsafdeling ikke fulgte delte Princip i de første

30 Aar, var en Fejl; andre Steder gjorde man det. Samme Prin

cip følges endnu, men Udviklingen vil vel nok føre med sig, at der

maa ske en Ændring paa dette Punkt. Handelsgartnernes Virk

somhed ligger ofte

1111

paa el meget begrænset Omraade af Have

bruget, men dette Omraade maa de til Gengæld mestre til Fuld

kommenhed. Muligvis vil det her være rigtigt at give Eleven

Lejlighed til en særlig omfattende Uddannelse i det snævrere Felt,

han senere kommer til at arbejde med, saaledes at Uddannelsen

her faar Karakter af et virkeligt Studium, medens de øvrige Have

brugsfag træder lidt mere i Baggrunden ved Undervisningen.

Samtidig er der en Faggruppe, som med Handelsgartneriets

nuværende store Betydning maa have en mere fremtrædende Plads

i Undervisningen. Paa Grundlag af Undervisning om de alminde

lige økonomiske Love, der gælder for Samfundet i sin Helhed, maa

den gartneriske Bedrifts særlige Forhold behandles udførligt, saaledes

at den Undervisning i Havebrugets Økonomi og Statistik, for hvil

ken Planen af 1895 skaffede Plads, udvides og afrundes. Regn

skabsvæsen, Ejendoms- og Pengeforhold, Handelslære, Toldlovgiv

ning, sociale Forholds Indvirkning paa det erhvervsmæssige Have

brug, Arbejdsforhold, Driftsmidlernes økonomiske Udnyttelse og

meget andet er Ting, som Handelsgartneren maa vide Besked med

for at kunne klare sig i det økonomiske Kapløb, og Læren om

disse Forhold maa derfor ogsaa frem i første Linie ved den teore

tiske Undervisning. Samtidig maa man selvfølgelig ikke glemme

det saakaldte Privatgartneri, hvor Hovedvægten bør lægges paa an

dre Punkter, og ligeledes maa der tages stærkt Hensyn til de Grene

af Havebruget, der har særlig Interesse for Landbostanden. Op-

47*