409 / 603
4 0 2
DE ENKELTE STUDIEFAG.
Forelæsninger over Fagvidenskaberne sammen med et ældre Hold
Elever, idet han sprang sine tidligere Kammerater forbi. I 1883
tog han
2.
og 3. Del af Eksamen. Endnu inden denne var af
sluttet, medens han udførte sin Eksamensmaaling, blev han i Juni
1883 ansat som Assistent ved Skovbrugsundervisningen. Med tre
Dages Varsel gav han Møde til den ovennævnte Øvelsestur i Her-
o
o
lufsholms Skove, og med at vejlede Eleverne fra sit gamle Hold
begyndte han her Undervisningen. Han havde i sine Ferier givet
sig af med Træmaaling, hvilket nu kom ham lil Nytte. Han tog
straks energisk fat, og der blev ved denne Øvelsestur udarbejdet
Tilvækstoversigter baade for Bøg og for Gran. Tidlig forstod
Oppermann at bruge sine rige Evner, og han skaanede sig ikke. Der
var hos ham en sjælden Forening af skarpt Blik for selv de mindste
Enkeltheder i Fagets Praksis med indtrængende Forstaaelse og vi
denskabelig Opfattelse af Fagets Teori. Hertil kom hans Jærnflid
og Villiestyrke, som Sygdom ikke formaaede at kue. Visse Egen
skaber havde han tilfælles med andre Medlemmer af den bekendte
Slægt, med Forstmanden og Matematikeren
L
udvig
Oppermann saa
ledes Anlæg for Matematik og en forbavsende Hukommelse. Tyde
ligst var dette vel for hans Elever; men heller ikke hans Lærer,
P. E. M u lle r , kunde undgaa at lægge Mærke til hans Evner. In
den M u lle r forlod Højskolen, havde han i Vinteren 1881—82 op
fordret Oppermann til at tage Eksamen hurtigere for at kunne faa
Ansættelse som Hjælpedocent. Men Oppermann havde allerede
fremskyndet sit Studium stærkt, og hans Fader satte sig imod yder
ligere Hastværk.
Planen om en Deling af Undervisningen var jo gammel. Alle
rede i F a lle s e n s Tid ønskede man en Repetenl. M u lle r havde
stillet Krav herom inden sin Tiltrædelse, Indenrigsministeriet havde
antydet det i sin af
E
str u p
undertegnede Skrivelse af 20. Februar
1868 om Undervisningens Indlemmelse i Højskolen, Undervisnings-
raadet havde i sin Betænkning af 2. Juli s. A. sluttet sig til De
lingen som en ønskelig Mulighed, men først i 1883 blev Planen
ført igennem. Om den ny Lærers Stilling havde Meningerne skiftet.
Hansen ønskede ikke at dele Faget med en Kollega, men vel at
faa en Assistent til Hjælp ved Ekskursionerne og Samlingerne og
til at læse over Skovbrug for Landbrugerne. M u lle r synes først
at have tænkt sig en Deling mellem to ligestillede, fast ansatte Læ
rere, men senere at være gaaet over til at anbefale Oprettelsen af
en Assistentplads, muligvis under Paavirkning af F enger, der var
en stor Ynder af billige Assistentposter og Konstitutioner, hvor saa
danne kunde være Surrogat for Embeder.
P
rytz
h a v d e h o ld t p a a , a t d e r s k u ld e o p r e tte s e t sæ r lig t, n y t