434 / 603
426
DE ENKELTE STUDIEFACx.
som 3d je A ssisten t. S e n e r e v a r
C. F. A.
T
u x en
, E
mil
G
o ttl ieb
og
A.
C
hristensen
a lle a n sa tte g e n n em e n læ n g e r e A a r ræ k k e .
E n
k o rter e
Tid
v ir k e d e
J. R.
S
e b e l ien
,
A. G. L.
L
ehmann
o g
H. J.
M
øller
, d e to sid stn æ v n te v e d K o n stitu tio n . E n d v id e r e v a r
H.
S
chjerning
,
C. P.
R
ask
og
F. E. V.
C
hr istian sen
a n sa tte .
De
n u
væ r e n d e A ssisten ter ,
E.
F
roberg
, L . J
acobsen
o g
J.
F
ogh
(Dr.
p h il.),
h a r a lle væ re t k n y tte d e til L a b o r a to r ie t g e n n em e n læ n g e r e A a r
ræ kk e.
Det er ikke faa videnskabelige Arbejder, der i Tidens Løb er
udgaaede fra Højskolens Laboratorium ved Assistenterne. Saaledes
har flere af Videnskabernes Selskab (for Det
C
la ssen ske
eller
T
hottske
Legat) udsatte Prisopgaver, der angaar landøkonomiske
Spørgsmaal, fundet deres Løsning her. Ogsaa Universitetets Pris
opgaver er besvarede af Laboratoriets Assistenter (f. Eks. af J.
S
e bel ien
).
Den første, der foredrog J o rd b u n d s læ r e ved Højskolen, var
den ansete Pædagog, Overlærer C.
J. F
ogh
,
fra 1. Juli 1858 til 1.
September 1869. Han udgav senere den bekendte Lærebog, Geologiens
Hovedsætninger, der ogsaa blev benyttet ved Højskolen. Efter ham
fulgte Docent T.
H
o f f
,
fra 1. September 1869 til 1. Januar 1880, i
hvis Sted dog Professor
J
ohn stbup
en Tid vikarierede. Derefter var
den ved sine Forskninger i Grønland bekendte unge Videnskabs
mand, Cand. polyt.
K
o r n e r u p
,
Docent fra 1. Januar 1880 til sin
Død 3. September 1881. Han udarbejdede sine Forelæsninger i
autograferede Hefter, der brugtes ved Undervisningen. Faget Agri-
k u ltu r k em i er. som Forholdene har udviklet sig ved Højskolen,
affødt af Jordbundslæren. I Højskolens første Beretning siges der
om Undervisningen i sidstnævnte Fag: »Der gives en kort Skildring
af Jordskorpens Bygning og Dannelsesmaade, hvorved saavel de
Mmeralier og Stenarter, der have Betydning for Landmanden, som
ogsaa de Formationer, der væsentlig danne Jordbunden her i Lan
det, særligt fremhæves. Dernæst betragtes Jordbunden i dens For
hold til Planteverdenen; dens almindelige kemiske og fysiske Egen
skaber undersøges nærmere og de forskellige Jordbundsarter be
skrives med Hensyn til deres Betydning for Planterne, hvorved der
lægges et videnskabeligt Grundlag for Boniteringen af Jorderne«.
Heri var der vel allerede noget af Agrikulturkemien; men det var
dog navnlig under Landbrugslæren og under Kemien, at den