430
DE ENKELTE STUDIEFAG.
lagne for, hvad de kunde antages allerede at have lært forinden,
og deres samlede Timetal for Fysik var saaledes kun 3 om Ugen,
hvorimod de lo andre Elevklasser havde 6 ugentlige Timer i 1ste
Halvaar; i 2det Halvaar blev der holdt en Del Eksaminatorier.
Under saare beskedne Forhold begyndte saaledes den af Høj
skolens Lærere, hvis Navn siden er blevet kendt videst om. N
iels
J
ohannes
F
jord
var født 27. April 1825 paa Holmsland ved Ring
købing, hvor Faderen var Skolelærer og tillige en Foregangsmand
i Landbruget. I et Hjem, der var præget af jævne Kaar og jævnt
Velvære men ikke mindre af Dygtighed og Sparsommelighed, vok
sede F
jord
op, blev tidlig Lærer og Seminarist, og fik dernæst
Plads i Varde. Efter at have deltaget som Frivillig i Krigen, hvor
han blev forfremmet til Kommandersergent, blev den unge F
jord
22 Aar gammel ansat som Lærer ved den almindelige Borgerskole
(Friskolen) i Aarhus og senere ved den højere Borgerskole samme
Steds. Her virkede samtidig P. P. F
reuchen
som Adjunkt, og han
»opdagede« F
jord
, fik ham ved M
advigs
, H
oltens
og M
onrads
Hjælp uddannet paa Den polytekniske Læreanstalt og henledede
Opmærksomheden paa den begavede, fremadstræbende unge Lærer,
som 1. Juli 1858 blev udnævnt til Docent i Fysik og Meteorologi;
allerede Aaret før havde han taget partiel Eksamen ved Lærean
stalten. 1800 blev F
jord
desuden Docent i Matematik ved Højskolen.
I de følgende 25 Aar foregik der vel nogen Udvidelse af Time
tallet og Stoffet, men overvejende har Undervisningen dog vist be
varet samme Præg gennem Tiderne.
Fjord var en dygtig Lærer. Vel besad han hverken B ar foed s
mønsterværdige Orden i Fremstillingen eller Sch iød tes mægtige
Veltalenhed. Men ikke mindst den, der mødte med videregaaende
Kundskaber i Fysik, maatte paaskønne F jords jævne og i god For
stand folkelige Fremstilling, hvis mest fremtrædende Træk var fuld
Ærlighed: Aldrig en forloren Dybsindighed, aldrig et Skinbevis, al
tid den lige Vej til Forstaaelsen. Han forstod mesterligt at drage
Hverdagslivets Fysik: Hammelstøjet og »den nordiske Vinser
« l )
(hans Yndling), Kogning i Hø og Opbevaring af Is, ind i Under
visningen. Det skadede da ikke, at hans Fremtræden var saa fjernt
fra den traditionelle Professortype som vel muligt. Ved Forelæs
ningstimens Slutning fandtes en ikke ringe Del af Tavlens Formler
og Figurer i Aftryk paa hans Frakke, hvis han da ikke skynd
somt havde slettet all ud, naar han opdagede en Fejl. Jævnlig
mislykkedes hans smaa Forsøg ved Katederet, og stor var haris
E n
ejendommelig vestjydsk Bismier.
M
o lbec ii
og
K
a l k a r
har Stave-
niaaden Vindser




