440 / 603
432
DE ENKELTE STUDIEFAG.
Efterhaanden optog Forsøgsarbejdet1)
F
jo rd
saa stærkt, at han
ogsaa maatte trække sig tilbage fra Undervisningen i Fysik. 1882—
8 6
fungerede
C
h r
. C
h r is t ia n s e n
,
dengang Docent ved Polyteknisk
Læreanstalt, som Medhjælper, idet han overtog en Del af Under
visningen. Ved hans Udnævnelse til Professor ved Universitetet
blev Højskolens nuværende Lærer i Fysik,
E
l l i n g e r
,
Medhjælper
for
F
j o r d
,
og samme Aar tog man Fysikkens Stilling ved Højsko
len op til fornyet Overvejelse, paa Grundlag af en Udvalgsbetænk
ning, der var fremkommet i Undervisningsraadet og hvori det an
befales, at der »gives den ny Lærer Opfordring til ganske særlig at
lægge sig efter Fysikkens og Meka
nikkens Anvendelse i Landbrugets
Tjeneste, ikke med det Formaal,
at han tillige skulde virke som Læ
rer i Redskabslære, men for at han
skal kunne staa som Vejleder i
alle herhen hørende videnskabelige
Spørgsmaal. At der til Gengæld
herfor maatte sikres ham en bedre
Stilling ved Højskolen end nu, an
ser Udvalget som utvivlsomt«.
Dette Ønske blev opfyldt, idel
H
einrich
O
scar
G
unther
E
llinger
1887
blev ansat som fast Lærer i
Fysik og Meteorologi. Født
1857
i
Helsingør studerede E
llinger
først
ved Polyteknisk Læreanstalt, blev
Student
1881
og tog
1883
Magister
konferens i Fysik. Samme Aar blev
han Lærer ved Søofficersskolen og Aaret efter tillige Adjunkt ved
Metropolitanskolen. Det var saaledes en øvet og erfaren Lærer,
der overtog Undervisningen i Fysik, og hertil kommer, at E
llinger
er en frugtbar Skolebogsforfatter, ligesom han særlig for Landbo
højskolens Elever har udgivet sine Forelæsninger over Meteorologi,
først
1887
autografisk, senere som Bog. Til denne Side af E
llin
-
gers
Forfattervirksomhed, der i øvrigt fortrinsvis bevæger sig paa
Elektricitetslærens og Optikkens Omraader, hører ogsaa hans Ar
biografisk Lexikon Bd. V; V.
S
torchs
Biografi i Tidsskrift f. Landøkonomi
1891 og P.
S
torgaard
P
e d e r s e n
: N
ie l s
J
o h a n n e s
F
jo r d
,
1904.
*) Denne Side af
F
jo r d s
Virksomhed omtales ligeledes i de to sidstnævnte
Biografier, men tillige nedenfor under Forsøgslaboratoriet, hvor ogsaa hans
Portræt findes.