439 / 603
FYSIK OG METEOROLOGI.
431
Glæde, naar Lykken var ham god, saa Forsøget viste, hvad det
skulde.
F
j o r d
var en afholdt Lærer. Man følte, at han var besjælet
af den varmeste Interesse for sit Emne og sine Elever. De smaa
formelle Mangler gjorde ham saa at sige mere menneskelig, mindre
ophøjet; hans kraftige jydske Dialekt, som han omhyggeligt beva
rede, gav ham et stærkt Præg af Originalitet, og hans Fremstilling
blev jævnlig krydret af et tørt Lune, til hvilket han ogsaa gerne
tog sin Tilflugt, naar det gjaldt at holde Disciplin; der skulde me-
gel til at faa
F
jo r d
vred.
Livet bragte Opgaver nok for den Mand, der besad gode Kund
skaber, Kendskab til Livets, særlig Landlivets, praktiske Forhold
og Greb paa at sætte Forsøg i Gang. Højskolens Aarsberetninger
fortæller om, hvorledes
F
j o rd
gør Forsøg i det smaa, snart, til
skyndet af
K
r a b b e
,
med Stegning og Kogning af Kød, saa med en
Forbedring af Fødeegnens Høkogning, og om hvorledes han anstil-
ler meteorologiske Iagttagelser, som blev udførte for Landhushold
ningsselskabet, til Dels i Forening med Brødrene J. C. og P.
la
C
o u r
.
F
j o r d
har sin store Del af Fortjenesten, naar vi i vore
Dage besidder et Meteorologisk Institut og et Materiale af Iagttagel
ser, paa hvilke der kan bygges en dansk Klimatologi, og han arbej
dede selv paa en Forbedring af de meteorologiske Instrumenter.
Allerede 1861 havde Landhusholdningsselskabet optaget
F
j o r d
som
Medlem paa en for ham meget ærefuld Maade, og fra 1883 til sin
Død var han Medlem af Selskabets Præsidium, hvor han afløste
B. S.
J
ø r g e n s e n
og udfoldede en omfattende Virksomhed.
1876
blev
F
j o r d
fritaget for at undervise i Matematik. Sam
tidig fik han Udnævnelse som fast Lærer; men, betegnende nok,
vedblev han til sin Dødsdag, ja i Eftermælet, at staa for de danske
Landmænd som »Docent«
F
j o r d
,
ligesom hans Aandsfrænde
D
al
gas
kaldtes »Kaptajnen«, længe efter at han var avanceret.
F
j o r d
glemte ikke sin Ungdoms Virksomhed i Folkeskolens
Tjeneste. Efter Forslag af
M
o n r a d
,
til hvem han følte sig stærkt
knyttet, blev han 1858 Tilsynsmand for de saakaldte
M
o n r a d s k e
Kursus, senere tillige Leder af Statens Feriekursus for Lærere og
Lærerinder; han havde gennem tyve Aar Sæde i Kommissionen
for Skolelærereksamen, var Kultusministeriets Raadgiver i Folke
skole-Sager, ledede jævnlig de store Skolemøder, fik som Tilsyns
havende ved Frederiksberg Skolevæsen 1872—85 den største Ind
flydelse paa denne Side af den opblomstrende Kommunes Udvikling
og medvirkede ved Omordningen af Københavns Skolevæsen1).
')
Om
F j o r d s
V irksomhed paa disse Omraader se
J o a k im L a r s e n
i Dansk