447 / 603
BOTANIK OG PLANTEPATOLOGI.
439
en større Anvendelse af Demonstrationer af mikroskopiske Præpa
rater og fysiologiske Forsøg. Ekskursioner foretages som hidtil.
Ogsaa den plantepatologiske Undervisning — hvis Indehaver
allerede 1889 var bleven fast Lærer — blev ændret ved den ny
Plans Gennemførelse; Skovbrugere og Havebrugere faar nu hver
sine Forelæsninger, og Landbrugernes Kursus udvides lil et helt
Semester. Samtidig ophører Forelæsningerne for Veterinærer over
Svampe og Bakterier.
Efter denne ændrede Plan er Undervisningen foregaaet i de
siden da forløbne Aar. Som det nyeste Led i den botaniske Un
dervisning er i 1903 tilkommet praktiske Kursus i Bakteriologi ved
det nyoprettede agrikultur-bakteriologiske Laboratorium under Le
delse af
F
r
. W
e is
og dertil knyttede Forelæsninger over Bakterio
logi, hvilke sidste senere er holdte af Professor, Dr.
O
rla
J
e n s e n
.
I øvrigt er de væsentligste Forandringer de Personskifter, som
indtraadte i Sommeren 1905 ved
W . J
o h a n n s e n s
Udnævnelse lil
Professor i Plantefysiologi ved Universitetet og i Januar 1907 ved
E.
R
o s t r u p s
Død. Som
J
o h a n n s e n s
Afløser udnævntes F r.
W
e i s
;
som Lærer i Plantepatologi F.
K
ø l p in
R
a v n
.
Efter at vi nu i al Korthed har betragtet Udviklingen af Ram
merne for den botaniske Undervisning, vil vi i det følgende hen
vende Opmærksomheden paa de Mænd, som har repræsenteret
Botanikken ved Højskolen, og søge at danne os et Billede af den
Gerning, som de hver især har udøvet.
J
o h
. L
ange
hørte som Botaniker til »den gamle Skole«, til de
Mænd, der i
L
in n é s
Aand satte det som deres Hovedformaal at til
vejebringe nøjagtige Beskrivelser af de forskellige Plantearter og
at opgøre Lister over de forskellige Landes Plantebestand, medens
Kendskabet lil den enkelte Plantes Udvikling, dens Livsytringer og
Bygning, for dem kom i anden Række. Denne Forskningsretning
prægede
L
ange s
Arbejde fra hans første offentlige Fremtræden til
hans Død.
I Aaret 1840 dannede
L
ange
i Forening med en lille Kreds af
andre naturhistorisk interesserede unge Mennesker »et Selskab«,
som havde til Opgave »ved Ekskursioner og Sammenkomster dels
at gøre sig mere fortrolig med Naturen, dels at bidrage til en for
øget Kundskab om Fædrelandets Naturgenstande«. Dette Selskab
tilvejebringer et Herbarium af danske Planter, offentliggør Lister
over Fund paa Ekskursioner o. s. v. Senere forenedes det med
den paa
L
ange s
Initiativ stiftede skandinaviske botaniske Byltefor-
ening til »Botanisk Forening«, hvor
L
ange
blev den første For
mand. I disse forskellige Foretagender, hvor
L
ange
var Sjælen,
viste han en sjælden Evne til at vække Interessen for Danmarks