453 / 603
BOTANIK OG PLANTEPATOLOGI.
445
giver angaaende Plantesygdomme, Ukrudtsplanter o. lgn. Dette Ar
bejde udførte
R
o stru p
i sin Fritid og ganske uden Vederlag. I
ledende Landbrugskredse opstod der derfor et Ønske
0111
at skaffe
R
ostrup
en saadan Stilling, at han kunde ofre al sin Tid paa Stu
diet af Plantepatologien. I Overensstemmelse hermed søgte den
daværende Sekretær ved Landhusholdningsselskabet J.
C.
la
C
our
i Tiden omkring 1880 at paavirke Landbohøjskolen til at oprette
en Docentplads for
R
o str u p
,
men det mislykkedes den Gang.
Ogsaa for Havebruget nærede
R
o strup
megen Interesse, hvilket
bl. a. gav sig Udslag i, at han besørgede ny, tidssvarende Udgaver
af
J
en sen s
Danske Havebog. Der var i den Anledning ogsaa Stem
ning for at knytte
R
o stru p
til Landbohøjskolen som
D
yboahls
Eftermand som Lærer i Havebrug; men det blev heller ikke til
noget.
At
R
o stru p
omsider alligevel kom til Højskolen, skyldtes uden
Tvivl hans Undersøgelser over Skovtræernes Sygdomme.
I Begyndelsen af 1870erne havde han i al Stilhed studeret
Svampeangreb og andre Sygdomme i de sydfynske Skove, hvorved
han var bleven fortrolig med denne Side af Plantepatologien. Det
var ham derfor en stor Glæde, at daværende Forstdocent P. E.
M
uller
i 1877 opfordrede ham til at meddele Oversigter om Skov
træernes Sygdomme i Tidsskrift for Skovbrug. Han fulgte Opfor
dringen og i Aarenes Løb er der her publiceret en Række særdeles
værdifulde Afhandlinger, der med god Ret kan jævnstilles med
R ob e rt H artigs berømte Arbejder og i visse Henseender overgaar
disse; det er Rostrups Hovedfortjeneste at have givet særdeles an
skuelige Skildringer af Sygdomstilfældene, som de viser sig ude i
Skoven, og at have studeret Angrebenes Optræden under forskellige
Dyrkningsvilkaar, paa forskellige Træarter m. v.
I
1880—82
blev der baade fra Statens og Hedeselskabets Side
lagt meget Beslag paa Rostrups Arbejde, idet visse Svampearter
(især
Lophodermium pinastri)
hærgede Fyrreplantagerne i Midt- og
Vestjylland. Rostrup foretog flere Rejser i de hjemsøgte Egne, og
endvidere en til Sverrig, hvor han studerede de naturlige Fyrre
skove for at sammenligne dem med Kulturskovene i Danmark. Re
sultaterne af hans Undersøgelser vakte megen Interesse hos Hede
selskabets ledende Mænd, M our ier -P etersen og
D
algas
,
for hvem
Naaletræernes Trivsel jo maatte være særlig magtpaaliggende. Disse
Mænd henvendte sig til Landhusholdningsselskabet med Anmodning
om, at de to Institutioner i Fællesskab skulde opfordre Indenrigs
ministeriet til at skaffe Rostrup en fast Ansættelse i København.
Der viste sig altsaa en Lejlighed for
la
Cour til, at han kunde faa
sin gamle, før omtalte Plan realiseret; efter forskellige Forhånd-