455 / 603
BOTANIK OG PLANTEPATOLOGI.
447
domme hos Landbrugsplanterne«. Efler disse Forløbere af mere
populær Art samlede han i Tiden omkring Aarhundredskiltet al
sin plantepatologiske Viden og fremlagde den i det monumentale
Værk: Plantepatologi, der udkom i 1902, i
R
ostrups
72. Aar. Dette
Arbejde fremtræder i mere videnskabelig Form og er nærmest at
betragte som en forøget Udgave af Forelæsningerne; præget af Ro
strups
allerede liere Gange fremhævede Ejendommeligheder maa
det betragtes som et af Verdenslitteraturens bedste paa dette Om
raade og er en uundværlig Støtte for enhver, der her i Landet vil
sysle med Plantesygdomme baade praktisk og teoretisk.
Kort efter
R
o strups
Ansættelse i København blev det overdra
get ham paa Højskolens Vegne at føre Tilsyn med »Gammelmosen«,
der siden 1842 ligger urørt hen som Statens Ejendom. Paa sine
aarlige Ekskursioner til Mosen studerede
R
ostrup
dens Tilvækst
og Vegetationens Udvikling; Resultaterne af sine Iagttagelser offenl-
liggjorde han kort Tid før sin Død; i sit sidste større Arbejde
vendte
R
o stru p
saaledes tilbage til et lignende Emne, som det der
havde været Genstanden for hans første Publikation.
Vi staar altsaa her ved Afslutningen af
R
o stru ps
gennem en
lang Aarrække fortsatte Livsgerning. Af det ovenfor anførte frern-
gaar det, hvor omfattende den har været — og dog har vi maattet
forbigaa hans rent botaniske, arkæologiske og folkloristiske Arbej
der samt hans administrative Virksomhed, som han fortsatte indtil
han efter nogen Tids Sygdom døde 16. Januar 1907.
W.
J
oh a n n sen
.
Højskolens Undervisning i Plantefysiologi ind
tog i Midten og Slutningen af 1880erne en i Forhold til dette Fags
Retydning og Udvikling meget beskeden Stilling. Ved den alminde
lige botaniske Undervisning var der kun indrømmet Læren om
Planternes Livsytringer et meget ringe Timeantal; til Supplering
heraf meddelte Lærerne i Landbrug, Havebrug og Skovbrug deres
Elever de for Forstaaelsen af disse Fag vigtigste Grundtræk af Fy
siologien, men de kunde naturligvis ikke ofre mange Timer derpaa.
Det var derfor et almindeligt Ønske blandt Lærerne, at der maatte
blive oprettet en ny Lærerpost i Plantefysiologi, og at der til Støtte
for Undervisningen maatte blive indrettet et plantefysiologisk Labo
ratorium. Dette Ønske fandt Udtryk i Betænkningerne om Høj
skolens Udvidelse af 1886 og 1887.
Som Kandidat til den eventuelle ny Stilling udpegedes davæ
rende Assistent ved Carlsberg-Laboratoriet,
W . J
ohann sen
,
der ved
sit Studium under
W
arm ing
, R
asmus
P
e d e r s f n
, K
jeldah l
og
P
f e f
-
fer
havde uddannet sig botanisk, kemisk og plantefysiologisk, og
allerede havde offentliggjort nogle botaniske og plantefysiologiske
Arbejder. Med Stipendium fra Højskolen foretog
J
ohannsen
i 1887