458 / 603
450
DE ENKELTE STUDIEFAG.
ind paa en helt anden Studieretning: A rve ligh ed sspørg sm aa len e
lagde efterhaanden mere og mere Beslag paa hans Interesse og Ar
bejde. Ved sin Undervisning paa Højskolen og ved talrige Fore
drag og Publikationer har
J
ohannsen
lagt Grunden for den eksakte
Arvelighedsforskning her i Danmark, og han har haft stor Betyd
ning for Udviklingen af det praktiske Forædlingsarbejde i det sidste
Decennium.
Det er især to Ting, som Johannsen har slaaet til Lyd for:
For det første, at Arvelighedsundersøgelserne maa hvile paa Studiet
af saadanne Egenskaber, der kan udtrykkes i Tal, hvorved man
opnaar at kunne behandle sit Materiale ved Hjælp af statistiske
Metoder efter det af G a lton og hans Skole givne Forbillede; for
det andet, al Bedømmelsen af de enkelte Individers Betydning som
Avisindivider kun kan ske ved en Undersøgelse af deres Afkom,
saaledes som det først blev hævdet af Vilmorin. Ved Anvendelsen
af disse Principper kom Johannsen til Resultater, der afveg fra
gængse Opfattelser. I sit Arbejde
0111
Forholdet mellem Kvælstof-
indhold og Kornvægt hos Byg (1899) viste han, at en bestemt Lov
mæssighed mellem disse to Egenskaber kun kunde paavises, naar
man opererede med Gennemsnitstal, men at de enkelte Individer
hyppig viste helt andre Forhold; yderligere fremgik det, at man
ved al danne forskellige Familier ved Udvalg af det oprindelige
Materiale kunde faa forskellige Samafvigelighedslove til at gælde for
de forskellige Familier; nogen virkelig »Naturlov«, der behersker
Egenskabernes indbyrdes Forhold, findes altsaa ikke. I et andet
Arbejde: »Om Arvelighed i Samfund og Rene Linjer« (1903) paa-
viste Johannsen, at heller ikke andre Arvelighedslove maa grund
lægges paa et blandet Materiale, men at de maa udfindes paa et
efter Afstamningen rent Materiale, hvor Krydsning og Indblanding
er udelukket; dette er Tilfældet i de saakaldte »Rene Linjer«, d. v. s.
Afkom efter et enkelt Individ hos konstant selvbefrugtende Planler.
Undersøger man Forholdene i Rene Linjer, viser det sig, at Af
kom efter afvigende Ophavsplanter stedse slaar fuldstændig tilbage
til Ophavets Type, og at Udvalg indenfor Rene Linjer altsaa er
uden Betydning. Naar G a lton i sin Tid var kommen til den Op
fattelse, at Typen kunde ændres ved Udvalg, skyldes det kun, at
hans Materiale ikke var rent; Virkningen af Udvalget kommer ikke
at, at der er sket en gradvis Udvikling af ny Typer, men af at der
er foretaget en fortsat Udsortering af allerede tilstedeværende. Ved
sine Undersøgelser kom Johannsen til at yde en indirekte Støtte
tor den af
de
Vries opstillede Mutationsteori, i Følge hvilken Ty
perne kun kan ændres stødvis, og for den ved den moderne Ba