BOTANIK OG PLANTEPATOLOGI.
449
blev det overdraget ham at foretage Undersøgelser til Belysning af
»Maltbygspørgsmaalet«, som dengang var brændende. Herved kom
han bl. a. ind paa Studiet af de forskellige Stofomdannelser under
Bygkernens Modning, og det lykkedes ham at paavise, at der sam
tidig foregaar Opbygning og Nedbrydning ikke blot af kvælstoffrie,
men ogsaa af kvælstofholdige Stoffer. Dette godtgjordes særlig ved
Anvendelse af anæstetiske Midler (Kloroform), idet det viste sig, at
kloroformerede, modnende Frøs Stofskifte blev »vendt om« og fik
samme Karakter som ellers under Spiringen. Dette gav
J
ohannsen
den Idee, at det muligvis kunde forholde sig lige saadan med Vækst-
fænomenerne, med andre Ord at man ved Kloroformering og Æte-
risering kunde paavirke hvilende Plantedele saaledes, at Hvilen blev
brudt. Det første Forsøg i denne Retning foretoges i Efteraaret
1893 med Pilegrene; Knopperne paa de kloroformerede Grene
sprang ud, medens Kontrolgrenenes Knopper ikke aabnede sig.
Det viste sig altsaa, at den opstillede Hypotese var rigtig, og der
med var tilvejebragt et frugtbart Grundlag for yderligere Studier
over Hvilefænomenernes Fysiologi.
Alle disse Forsøg havde
J
ohannsen
anstillet under mindre hel
dige Forhold, idet han ikke længer var Assistent paa Carlsberg-La-
boratoriet, men kun kunde arbejde der som Gæst. Det betød
derfor meget for ham, at Højskolens plantefysiologiske Laborato
rium blev færdigt til Brug i 1894. Han kunde da fortsætte sine
Forsøg i stor Udstrækning og uddybe de mange Spørgsmaal, der
havde vist sig ved de forberedende Undersøgelser. Hovedresultatet
af hans Arbejde i 1890erne blev saa dels en omfattende Under
søgelse af Stofskifteprocesserne hos modnende og hvilende Frø,
Knopper, Løg, Knolde o. lgn., dels den nøjere Udarbejdelse af
»Æter-Metoden« til Plantedrivning; det viste sig nemlig, at man
bedre og sikrere kunde anvende Æ ter end Kloroform til Ophævelse
af Hvilen, og at man paa den Maade kunde drive en Række Plan
ter (Syrener,
Azalea, Viburnum, Primus triloba
o. fl.) tidligere end
ellers;
J
ohannsen
angav efter Resultaterne af sine Forsøg en Me
tode til Æteriseringens Gennemførelse i Praksis, som har fundet
Anvendelse i flere Gartnerier.
Ved de talrige Æteriseringsforsøg kom
J
ohannsen
ind paa et
grundigere Studium af Hvilefænomenet og fandt bl. a., at Hvilen
har tre Faser: For-, Midt- og Efterhvile, og at den Forudsætning,
som havde ledet ham til at anstille de første Forsøg med Kloro
formering af hvilende Planter, ikke kan være rigtig; det maa være
Vækstfænomenerne, der bestemmer Stofskiftets Karakter, ikke om
vendt, som han først antog.
Samtidig med disse omfattende Undersøgelser kom
J
ohannsen




