480 / 603
472
DE ENKELTE STUDIEFAG.
Et Forsøg paa at forny den gammeldags Stilfuldhed i Kortteg
ning, der blomstrede i det attende Aarhundrede, navnlig da ved
Opdyrkning af Skrift og Titelfelter, har først i den seneste Tid be
gyndt at sætte Spor, men vil sikkert med Tiden tage Fart, som al
anden Skønhedskultur gør det nu om Dage efter at den store
Tørke er overvunden.
P.
V . J e n s e n - K l i n t .
LANDBORET OG ALMINDELIG ØKONOMI
Den Realhøjskole, som en Række fremragende Mænd, fra
H
o l
berg
til F. M.
K
n u t h
,
havde ønsket at grundlægge i Sorø, skulde
være en dansk Skole, som Modvægt mod den »sorte« Skole, i hvil
ken det centrale var Kendskab til den klassiske Oldtid. Kendskab
lil Fædrelandet: dets Sprog og Litteratur saavel som dets Historie,
Statistik, Statsret, Landboret og Økonomi var sammen med Natur
videnskaberne og de europæiske Hovedsprog den Grundvold af al
men Dannelse, paa hvilken Landboernes Fagdannelse skulde byg
ges; man haabede ad denne Vej at faa dygtige Mænd og gode
Samfundsborgere, der ikke blot kunde gøre Fyldest hver i sin pri
vate Virksomhed, men ogsaa tage Del i Statens Styrelse, og senere
i det offentlige Liv som fulgte med Stænderforfatningen1).
Det blev Repræsentanter for de opblomstrende Naturvidenska
ber og deres Anvendelse i det praktiske Liv, der grundlagde den
nye Højskole ved Hovedstaden, og den blev bygget paa Natur
videnskab i Forening med Fagdannelse. Den tredje Gruppe Stu
dier, der skulde afrunde Uddannelsen, blev kun sparsomt repræ
senteret; de Mænd, der førte an i Udviklingen, har næppe i til
strækkelig Grad haft Blik for den almendannende Betydning af
historiske, statistiske, juridiske og økonomiske Studier. B. S.
J
ør
g e n s e n
medtog kun en Del af Landbrugets Historie og Statistik i
den almindelige Landbrugslære (S. 304, 312); den af de veterinære
Lærere, H. C.
T s c h e r n in g ,
der særlig havde beskæftiget sig med
Veterinærvæsenets Historie og var Bærer af Traditionen fra den
gamle Skole, traadte i Baggrunden (S. 58), og
F r e u c h e n
har vist
nok, i Overensstemmelse med sin Fordannelse, haft langt mindre
Interesse for den økonomisk-juridiske Side af Landinspektørernes
Uddannelse end for den, der var og maatte være Hovedsagen:
Landmaalingslæren, bygget paa Matematik og Fysik.
*) Jfr. Festskriftets første Afsnit: Forhistorie.