481 / 603
LANDBORET OG ALMINDELIG ØKONOMI.
473
Kommissionen af 1854 stiller dog Forslag om, at der ansættes
en Docent i L a n d b o lo v g iv n in g med en Løn af 300 Rdl., og til
føjer, at »Denne Stilling vil mest passende kunne overtages af en
Jurist«. Faget faar 2 Timer om Ugen i et Halvaar, men behøver
maaske kun at foredrages hvert andet Aar.
Disse Forslag blev i Hovedsagen gennemførte, dog saaledes at
Faget blev foredraget hvert Aar. Maaske har her ct vist Hensyn
til Landbrugerne gjort sig gældende; i hvert Fald blev Timeplanen
lagt saaledes, at Forelæsningerne ogsaa kunde følges af denne Elev
klasse. Ved Landinspektørernes Eksamen var Faget, der blev hen
lagt til Studiets anden Del, oprindelig Genstand saavel for mundt
lig som for skriftlig Prøve, der tilsammen gav een Karakter, men
dette Forhold blev dog snart forandret, saaledes at Eksaminationen
siden kun har været mundtlig; samtidig blev den henlagt til første
Del af Eksamen, hvorfra den dog allerede 1878 atter blev flyttet
til sin oprindelige Plads. Ifølge den ældste Undervisningsplan
skulde Faget omfatte »Grundtrækkene af Danmarks Landbolovgiv
ning og hvad dermed staar i Forbindelse, især hvad der vedkom
mer Udskiftning af Fællesskab, Udparcellering, skadeligt Vands
Afledning, Tiendevæsen, Hoveri, Hegn, Veje og Sandflugt«. Senere
(Undervisningsplanen af 1874) lægges særlig Vægt paa den Del af
Landbolovgivningen, der vedrører Matrikulering, Udskiftning og
Udstykning, saaledes at hver Eksaminand skulde have et Spørgs
maal i dette Afsnit, et i den øvrige Del af Landboretten. I 1878
blev Matrikellære eller, som Faget senere kaldtes, Matrikelsvæsen
indført, og fra 1895 hedder det mere summarisk om Landboret, at
»Undervisningen omfatter Grundtrækkene af Danmarks Landbolov
givning, derunder navnlig den Del der har særlig Betydning for
Landinspektørerne i deres praktiske Virksomhed«.
Undervisningens Rammer har, som man ser, i Hovedsagen
været uforandrede gennem det forløbne halve Aarhundrede. Fa
gets Omfang og Indhold har derimod gennemgaaet en stærk Ud
vikling.
Fra 2 ugentlige Timer i 1 Halvaar er Undervisningen udvidet
lil at lægge Beslag paa næsten tre Gange saa lang Tid, nemlig 2
Timer i 1ste, 2det og 3dje Halvaar af Studiets andet Kursus, uagtet
de Studerende nu, i Modsætning til Tiden før 1873, nyder Fordelen
af at kunne benytte trykte Lærebøger. Denne Udvidelse af Time
tallet er en naturlig Følge af Samfundsforholdenes Udvikling: Tiden
efter 1858 har bragt store Forandringer paa Landborettens Omraa-
der, saaledes at der næsten overalt er fremkommet nye Love, efter
fulgte af Domme og administrative Bestemmelser.
Dette gælder i hvert Fald for de Afsnit, der særlig vedrører
60