68 / 603
64
TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.
spørger, hvad den har ydet, tør vi sige, at den fra en ringe Begyn
delse under A
bildgaards
omsorgsfulde, utrættelige og overlegent
dygtige Ledelse hævedes op til at blive en efter den lid s Forhold
meget god Læreanstalt, der uddannede dygtige praktiske Dyrlæger
og hvor der tillige var Plads for videnskabeligt Arbejde saavel i
almindelig naturvidenskabelig som i veterinær-patologisk Retning.
Denne blomstrende Tilstand holdt sig i det væsentlige under hans
energiske og talentfulde Efterfølger E
rik
V
irorg
, men efter hans
Død kom Skolen ind i en Forfaldsperiode, der dog atter under
C
ollins
kloge Overledelse paafulgtes af en Opgangsperiode, som
navnlig blev fremkaldt ved B
endz
’
s
dygtige og ivrige reformato
riske Virksomhed. Senere fik ogsaa B
arfoed
og P
rosch
væsentlig
Betydning for Skolens Opgang. Alt i alt dannede saaledes Veteri
nærskolen en god Stamme for den nye Veterinær- og Landbo
højskole.
B. B
ang
.
LANDMÆND
Landbrugsundervisningens Historie1) før Den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskoles Oprettelse lader sig behandle i lo Afsnit, af hvilke
det første omhandler:
Tiden fra de store Landboreformer efter 1750 lil 1830.
Begyndelsen til et videnskabeligt Studium af Landbruget her i
Landet antyder
F
r
. T
haarup
i »Det danske Monarkis Statistik«
saaledes:
»Førend Kong
F
redr ik
5
t e s
Periode, da det oekonomiske Ma-
gazin begyndte at vække Interesse for Sagen og at udbrede Ideer
i Faget, da et Natural Kabinet blev for Kongl. Regning anlagt, da
en offentlig Lærer
G
eorg
T
ycho
H
olm
blev ansat for Huushold-
nings Videnskaberne etc. etc., førend den Tid vare disse Viden
skaber hartad ubekendte i Danmark. Da opgik et Lys, som efter
haanden er bleven klarere, og i de seenere Tider har udbredt sig
i Staten. Landhuusholdnings Selskabet har ved Præmie biedraget
') I efterfølgende Oversigt er ikke indbefattet den Undervisning, der hoved
sagelig meddeles ved Deltagelse i et Landbrugs daglige Arbejde, som ved Land-
huslioldningsselskabets Lærlingeinstitution, eller naar en ung Mand lærer prak
tisk Landvæsen. Heller ikke ér medtaget saadanne Anstalter, hvor Hovedvægten
er lagt paa en egentlig Opdragelse, som ved Bøggildgaard, Holsteinsminde o. a.