71 / 603
LANDMÆND.
67
Ved Ansættelse af en Lærer i Landøkonomi ved Universitetet
skete et Forsøg paa ved en simpel og lidet kostbar Foranstaltning
at sprede faglig Kundskab ad indirekte Vej blandt Bondestanden
hele Landet over. Særlig ventede man sig sandsynligvis meget i
denne Sag af Landsbypræsterne, som kunde bringe den erhvervede
Indsigt i Landbruget til Anvendelse paa deres Embedsjord, der da
kunde være en Slags Mønstergaard for Sognet; tillige havde Præ
sterne Lejlighed til at komme i nær Forbindelse med deres Sognefolk
og kunde vejlede disse. Noget lignende — omend i mindre Om
fang — kunde ventes af mange juridiske Embedsmænd paa Lan
det, som desuden i deres administrative Virksomhed havde Brug
for landøkonomisk Indsigt. Sandsynligvis har man ogsaa haabet,
at egentlige Landmænd eller vordende Godsbesiddere skulde drage
Nytte af Forelæsningerne i Landøkonomi.
Hvor meget der gennem enkelte særlig interesserede Tilhørere
ad denne Vej kan være udrettet ved
B
e g t r u p s
Forelæsninger, lader
sig ikke oplyse ved bestemte Udtalelser fra den Tid. Men gen-
nemgaaende tillagde Samtiden ikke hans Virksomhed nogen stor
Betydning, og hans Forelæsninger synes i det hele at have været
svagt besøgte, i den sidste Del af hans mere end fyrretyveaarige
Embedstid endog meget svagt; ligeledes synes hans Virksomhed
som Lærer at have været lidet bemærket og paaskønnet i Land-
mandskredse.
Betragter man
B
e g t r u p s
Uddannelse, hans Skrifter og de fore
liggende Planer for hans Forelæsninger, finder man heri ikke til
strækkelig Aarsag til det mindre betydelige Resultat. Men der er
andre Grunde til at forklare, at der ikke naaedes saa meget som
ventet ved Ansættelse af en Landbrugslærer ved Universitetet.
Der maatte mangle de teologiske og juridiske Studerende saa
vel Forkundskaber til at følge de landøkonomiske Foredrag, som
Kendskab til Landbrugets Praksis og til Naturvidenskaberne, og
betydelige Landbrugssamlinger fandtes ikke. Selve Landbrugslæren
var den Gang paa et Overgangstrin fra den ældre Form, der hoved
sagelig omfattede Erfaringsregler og Beskrivelser af »nyttige Indret
ninger« til den nyere Skikkelse, der bygger paa Naturvidenskaberne
og Nationaløkonomien og søger at ordne Erfaringerne ud fra almin
delige Synspunkter. Men Broen fra Naturvidenskab til Landbruget
kom først senere rigtig i Stand, og Faget kan være faldet de teologiske
Studerende bredt og trættende; tilmed maatte det tage megen Tid,
naar der skulde naas nogen virkelig Forstaaelse. Imidlertid var
der ved det 19de Aarhundredes Begyndelse aabenbart en ikke ringe
Tilgang fra de teologiske Studerende til landøkonomiske Foredrag.
Der var da i Præstestanden en betydelig Interesse for Landbruget,