77 / 603
LANDMÆND.
73
række efter 1800 skete saa lidt til Supplering af det paabegvndte,
linder sin naturlige Forklaring i de almindelige Ulykker for Lan
det efter 1807 og senere i den store Landbrugskrise 1818—1828,
da man maatte fæste sin Opmærksomhed paa de mest nærliggende
Redningsmidler. Karakteristisk for Bestræbelserne ved Landbru
gets Fagundervisning i denne Periode er, al man for en stor Del
ad indirekte Vej søgte at udbrede faglig Kundskab gennem Em-
bedsmænd paa Landet, særlig Landsbypræsterne.
Omtrent en Menneskealder ind i det 19de Aarhundrede kom
der imidlertid gunstigere Forhold for Indretning af en faglig Skole
undervisning for Landboungdommen. Med Skoleanordningerne af
1814 var der lagt en solidere Grund for Almueundervisningen, og
det højere Skolevæsen var ogsaa blevet forbedret; en ny Slægt, der
var opvokset under friere Forhold, sad nu ved Gaardene. Land
brugskrisens værste Slag var overstaaet, og Landbruget som Helhed
var gaaet sejrrigt ud af disse vanskelige Aar; en opadgaaende Kon
junktur var begyndt. Samtidig var der i Udlandet gjort ikke saa
lidt for Landbrugsundervisningen, saa at der var samlet en Del
Erfaringer, som man herhjemme kunde nyde godt af. Smaat og
langsomt begynder da en anden Art faglig Undervisning for Land
boungdommen i Skoler omkring paa Landet. Samtidig fortsættes
Undervisningen i København paa forskellig Maade.
Fra 1830 til Oprettelsen a f
Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (1858).
S k o le r m ed o v e rv e je n d e t e o r e tis k U n d e rv isn ing . Mø-
ru p g a a rd s k o le n . Efter at den berømte Landøkonom A.
T
h a er
180(3 havde oprettet Landbrugsskolen paa Moglin i Mark-Branden-
burg, havde Skoler efter dette Mønster, Landbrugsakademierne,
fundet ret betydelig Udbredelse i Europa, især i Tyskland, og den
Skole, som Staten i 1830 aabnede paa Mørupgaard ved Sorø, var i
Hovedsagen af denne Type. Man opnaaede ved Tilknytningen til
Sorø Akademi, at Undervisningen kunde støttes dels ved Sorø
Akademis Lærerkræfter, dels ved de Akademiet tilhørende Land
ejendomme, Skove, Haver m. m.
Ved de nye Statutter for Sorø Akademi 1827 var ogsaa bestemt,
at der skulde oprettes et Agerdyrknings- og Forstinstitut paa en at
Akademiets Hovedgaarde. Man havde først tænkt paa hertil at
vælge Sorø Store Ladegaard, men dette blev opgivet som tor kost
bart, og det blev bestemt, at Instituttet skulde anlægges paa Mørup
Hovedgaard som et Interims-Institut, ved hvilket man vilde ind
samle Erfaringer til Forberedelse af et større Institut.
10