76 / 603
72
TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.
en lang Aarrække især ved et omfattende Præmiesystem. Selskabet
udsatte aarlig en Mængde Præmier for Afhandlinger om Landbrugs-
og Landboforhold samt for efterlignelsesværdig Virksomhed paa
Landbrugets Omraade, bl. a. for Oprettelse af Laanebogsamlinger
paa Landet, for forbedret Undervisning i Skrivning for Landsby-
ungdommen og for »den Degn eller Skoleholder paa Landet, som
efterat den sædvanlige Skole- eller By-Læsning er tilende, for Ste
dets Almue og især dens Ungdom oplæser og gennemgaar et eller
tiere Kapitler i de Bøger, som Selskabet har ladet trykke og ud
dele til Landalmuens Nytte, saasom
H
øeghs
Anvisning til et vel
indrettet Landbrug o. s. v.«. Det var dog først efter 1830, at Land-
husholdningsselskabet udfoldede en betydelig Virksomhed til Støtte
af egentlige Fagskoler for Landbruget.
Del vil ses, at hvad der skete i den første Fjerdedel af det
19de Aarhundrede til Fremme af en egentlig faglig teoretisk Un
dervisning i Landbrug, ikke var betydeligt, og at der intet Sted var
etableret noget regelmæssigt og almindeligt Landbrugskursus i Nu
tidens Forstand, men kun givet Adgang til at høre enkelte Fore
læsningsrækker over landøkonomiske Forhold. Hvad der i det
hele skete, havde hovedsagelig sin Rod i Tiden ved 1800 eller
noget forud.
At man paa den Tid maatte have Opmærksomheden henvendt
paa Udbredelsen af faglig Viden i Landbostanden, var meget natur
ligt. I den sidste Del af det 18de Aarhundrede var gennemgri
bende Reformer paabegyndte og godt fremmede, Reformer der
helt skulde omskabe Landbruget. Dertil var nye Kulturplanter
af stor Betydning indførte, forbedrede Fremgangsmaader ved at
udbrede sig, Høstudbyttet og Besætningerne i stærk Tiltagen og
Konjunkturerne ualmindelig høje. Bonden var for en Del allerede
udløst af det gamle Fællesskab og for saa vidt henvist til selv al
vælge sine Veje.
Naar der alligevel under disse Forhold skete forholdsvis lidt
til Fremme af faglig Undervisning for Landboungdommen, havde
delte ikke sin Grund i manglende Interesse for Oplysningens
Sag hos Reformvennerne eller i Mangel hos disse paa Tro paa
Undervisningens Betydning. Men Tiden var endnu ikke mo
den; det yderlig lave Trin, paa hvilket den almindelige Skoleun
dervisning endnu i det hele stod, lod Ungdommen mangle de nød
vendige Forudsætninger; heller ikke kunde den ældre Generation
i Landbostanden have Forstaaelsen af Landboskolens Betydning,
man var ikke vant til at tænke sig,, at Landbruget kunde læres
Ungdommen anderledes end gennem Praksis. At der i en Aar-