67 / 603
VETERINÆRER.
63
man dels at kunne aarlig give en Medaille (af 50—60 Rdls. Værdi)
for den bedste Besvarelse af et af Skolens Bestyrelse opgivet Emne,
dels hvert andet Aar at kunne uddele et Rejsestipendium for 2 Aar
som Præmie for en Afhandling over el selvvalgt Emne. Om disse
Belønninger skulde dog ogsaa andre end Dyrlæger kunne konkur
rere. — Ved fremtidige Besættelser af Lærerposter ønskede man
afholdt K o n k u r r e n c e .
Til Slutning fremsatte man den Plan, for at ophjælpe Under
visningen i Husdyrbrug og tillige for at give Eleverne Lejlighed til
at iagttage drægtige og fødende Dyr, at indrette paa Skolens Jorder
paa Amager 2 Stalde til »5 å 7 Køer af de vigtigste indenlandske
Kvægstammer, hvoraf nogle maatte repræsentere Mælkerigheden,
andre Fedningsevnen« samt 8—10 Faar (Uldfaar og Kødfaar). Des
værre kom hverken denne Plan om et »levende Musæum« eller
Planen om Præmiering af Afhandlinger eller Uddeling af store
Rejsestipendier til Udførelse1).
Da disse Planer om Reorganisation af Veterinærskolen paa
dens egen Grund ikke førte til noget, fremsatte B
endz
i det føl
gende Aar i »Fædrelandet« (1853 Nr. 268) den Tanke at forene
med Veterinærskolen en højere Undervisningsanstalt for Landbru
gere, Havebrugere, Forstmænd og Landmaalere. Et noget lignende
Forslag indgav han 1854 til det veterinære Sundhedsraad, der ind
sendte det til Indenrigsministeriet, som i Oktober 1854 nedsatte
den S. 19 omtalte Kommission, hvis Betænkning blev Grundlaget
for Forslaget om Oprettelsen af Den kgl. Veterinær- og Landbohøj
skole. Med Hensyn til Veterinærelevernes Undervisning finder
man i Kommissionens Betænkning ingen væsentlig Afvigelse fra
det, der blev udtalt af det veterinære Sundhedsraad i 1852, hvad
der jo er ganske naturligt, da det var de samme Mænd, F
enger
og B
endz
, der med Hensyn til disse Spørgsmaal havde Ledelsen
ved begge Lejligheder. Da Veterinæreleverne tilmed ved den nye
Højskole i det væsentlige beholdt de gamle Lærere, vil det ses, at
Overflytningen til de nye Lokaler ikke for denne Elevklasses Ved
kommende kunde medføre noget væsentligt Brud med det gamle,
omend Forholdene udvortes set kunde synes nok saa ændrede.
Men som s e lv s tæ n d ig I n s t i t u t i o n v a r d en gam le Vete
r in æ r s k o le s Dage til Ende . Kaster vi da Blikket tilbage og
’) I en meget beskeden Form er den sidste Plan søgt realiseret mange
Aar senere (1873) ved Stiftelsen af den danske Veterinærskoles Jubilæumsfond,
hvortil den norske Stat har ydet sin Medvirkning, idet Stortinget »i Erkendelse
af det Forbindtlighedsforhold, hvori Norge staar til den kgl. danske Veterinær
skole«, skænkede 10000 Kr. til det nævnte Fond, der i øvrigt kun har faaet Bi
drag fra Private og enkelte Landboforeninger.