62 / 603
58
TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.
nærede Uvillie imod den af B
endz
forfægtede Plan om at knytte
Veterinærskolen sammen med en Undervisningsanstalt for Land
brugere, Forstmænd m. m., idel han frygtede for, at den vilde
blive til Skade for den egentlige Veterinærundervisning og for Ve
terinærvæsenets naturlige Udvikling.
T
scherning
fik imidlertid
ingen Indflydelse paa Sagernes Gang, hvad der var meget natur
ligt, da han i Begavelse stod saare langt under den nye Tids Mænd,
F
enger
, B
endz
og P
rosch
. Uagtet T
scherning
var en meget flittig
Mand, en interesseret og samvittighedsfuld Lærer, nod han dog
kun ringe Anseelse som saadan. Hans Undervisning skal have
været vidtløftig og kedelig og han havde ikke Evne til at sætte sig
i Respekt hos Eleverne, ligesom han oftest stod i et daarligt For
hold lil sine Medlærere. Dette stod i Forbindelse med, at hans
Evner var forholdsvis smaa men hans Selvfølelse stor, og at der i
del hele synes at have været noget smaatskaarent ved hans Karak
ter og Væsen. Ved Oprettelsen af den nye Skole fik han sin Af
sked som Lærer (med Ventepenge) og fulgte kun som Docent i
Retslære (Statsveterinærvidenskab) og Politidyrlæge med til den
nye Skole, hvor han fungerede til 1869. Samtidig blev han ud
nævnt til Veterinærfysikus, dog uden fast Lønning, og i denne
Stilling forblev han til 1880. Etatsraadstitelen fik han 1869. Havde
han ikke slor Betydning som Lærer, maa det paa den anden Side
fremhæves, at han som Veterinærfysikus har indlagt sig ikke ringe
Fortjeneste ved sin energiske Bekæmpelse af forskellige vigtige
smitsomme Sygdomme, saaledes Snive, Oksens ondartede Lunge
syge og Faareskab (saavel herhjemme som paa Island). Roses
maa ogsaa den Flid og Interesse, hvormed han har skildret Vete
rinærskolens Historie (Efterretning om den kgl. danske Veterinair-
skole, 1851),
Da
B
e n d z
, B
a g g e
, B
a r f o e d
og
P
r o s c h
fulgte med over til Ve
te r in æ r - og L a n d b o h ø js k o le n som Lektorer (faste Lærere) og
virkede i en lang Aarrække ved denne, vil Skildringen af deres
samt af
S
t o c k f l e ih s
Liv og Virksomhed finde sin naturlige Plads
ved Fremstillingen af den nye Højskoles Historie i dens første
Tidsrum.
Der er endnu enkelte Sider af Veterinærskolens Virksomhed,
som fortjener en kort Omtale.
Foruden de egentlige Dyrlægeelever, militære og civile, der
uddannedes ved Skolen, blev denne i mange Aar besøgt af Office
rer og navnlig Underofficerer, der samtidig med at uddannes
i
Ridning ved den militære Rideskole fik Undervisning i Smedning,
Beslaglære, Hestens Anatomi, Ydrelære og Diætetik samt delvis
i
Sygebehandling. I Begyndelsen var der ikke faa Officerer mellem