61 / 603
VETERINÆRER.
57
var agtet og afholdt af sine Elever, og selv
N
e e r g a a r d
udtaler sig
i et af sine Skrifter forholdsvis venligt om ham. Han nød ogsaa
Anseelse i Udlandet. I 1845 berejste han saaledes efter den rus
siske Regerings Indbydelse sammen med to ansete tyske og en
østerrigsk Veterinær en stor Del af det europæiske Rusland for at
gøre Studier over Kvægpesten, og af denne Rejse har han udgivet
en interessant Beskrivelse. 1848 kaldtes han til Skaane i Anled
ning af den ondartede Lungesyges Optræden der. Hans Hoved
interesse synes i øvrigt at have været knyttet til Hesteavlen, og som
Leder af denne arbejdede han med stor Iver og Nidkærhed dels
for al redde Resterne af Frederiksborg Stutteri, dels for at forbedre
Landhesten ved Hjælp af engelske
Halvblodshingste
(Yorkshirehing-
stene). Af hans veterinære Skrifter
bør fremhæves hans Haandbog i
Veterinærkirurgien, hvoraf dog kun
1 Bind udkom (1837—39), samt hans
»Almeenfattelig Anviisning lil Huus-
dyravlen og Huusdyrenes Behandling
i sund og syg Tilstand«, et godt po
pulært Arbejde, der udkom i 3 Op
lag (sidst 1857) og vandt en efter
den Tids Forhold meget stor Ud
bredelse.
W i t h
gjorde i del hele
meget for at udbrede Kundskab til
Husdyravl og Husdyrsygdomme
blandt Landmændene; han holdt
saaledes i en lang Aarrække hver
Vinter private Forelæsninger over
Veterinærfag for Landbrugere. For
den militære Højskoles Elever holdt
han ligeledes i tiere Aar Forelæsninger over Hestens Anatomi,
Ydrelære, Sundhedspleje og lidt om dens Sygdomme, og et Par
Aar holdt han offentlige Forelæsninger for Læger.
H
a n s
Christian Tscherning (f.
29.
April
1804
i Middelfart, død
19.
Jan.
1886)
var Søn af en Apoteker og tog
1822
farmaceutisk
Eksamen. Efter at han i
1829
havde taget kirurgisk Eksamen, tik
hans Morbroder C. Viborg ham knyttet til Veterinærskolen, hvor
han
1830
blev ansat som tredie Lærer.
1836
tog han Dyrlægeeks-
amen, og han blev saaledes den første og i lang Tid den eneste
Lærer, der officielt kunde bære Navn af Dyrlæge. Som saadan
følte han sig ogsaa, og del var ret naturligt, at han — der sammen
med W ith repræsenterede Traditionen fra Skolens gamle Dage —
8
H. C.
T
s c h e r n in g
.
Efter Litografi af
T
e g n e r
efter Maleri
af
S
c h i ø t t
18(51.