Previous Page  61 / 603 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 61 / 603 Next Page
Page Background

VETERINÆRER.

57

var agtet og afholdt af sine Elever, og selv

N

e e r g a a r d

udtaler sig

i et af sine Skrifter forholdsvis venligt om ham. Han nød ogsaa

Anseelse i Udlandet. I 1845 berejste han saaledes efter den rus­

siske Regerings Indbydelse sammen med to ansete tyske og en

østerrigsk Veterinær en stor Del af det europæiske Rusland for at

gøre Studier over Kvægpesten, og af denne Rejse har han udgivet

en interessant Beskrivelse. 1848 kaldtes han til Skaane i Anled­

ning af den ondartede Lungesyges Optræden der. Hans Hoved­

interesse synes i øvrigt at have været knyttet til Hesteavlen, og som

Leder af denne arbejdede han med stor Iver og Nidkærhed dels

for al redde Resterne af Frederiksborg Stutteri, dels for at forbedre

Landhesten ved Hjælp af engelske

Halvblodshingste

(Yorkshirehing-

stene). Af hans veterinære Skrifter

bør fremhæves hans Haandbog i

Veterinærkirurgien, hvoraf dog kun

1 Bind udkom (1837—39), samt hans

»Almeenfattelig Anviisning lil Huus-

dyravlen og Huusdyrenes Behandling

i sund og syg Tilstand«, et godt po­

pulært Arbejde, der udkom i 3 Op­

lag (sidst 1857) og vandt en efter

den Tids Forhold meget stor Ud­

bredelse.

W i t h

gjorde i del hele

meget for at udbrede Kundskab til

Husdyravl og Husdyrsygdomme

blandt Landmændene; han holdt

saaledes i en lang Aarrække hver

Vinter private Forelæsninger over

Veterinærfag for Landbrugere. For

den militære Højskoles Elever holdt

han ligeledes i tiere Aar Forelæsninger over Hestens Anatomi,

Ydrelære, Sundhedspleje og lidt om dens Sygdomme, og et Par

Aar holdt han offentlige Forelæsninger for Læger.

H

a n s

Christian Tscherning (f.

29.

April

1804

i Middelfart, død

19.

Jan.

1886)

var Søn af en Apoteker og tog

1822

farmaceutisk

Eksamen. Efter at han i

1829

havde taget kirurgisk Eksamen, tik

hans Morbroder C. Viborg ham knyttet til Veterinærskolen, hvor

han

1830

blev ansat som tredie Lærer.

1836

tog han Dyrlægeeks-

amen, og han blev saaledes den første og i lang Tid den eneste

Lærer, der officielt kunde bære Navn af Dyrlæge. Som saadan

følte han sig ogsaa, og del var ret naturligt, at han — der sammen

med W ith repræsenterede Traditionen fra Skolens gamle Dage —

8

H. C.

T

s c h e r n in g

.

Efter Litografi af

T

e g n e r

efter Maleri

af

S

c h i ø t t

18(51.