56 / 603
52
TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.
at han fremfor alt stræbte at give sine Elever et so lid t n a t u r
v id e n sk a b e lig t G ru n d lag . Derom vidner den forholdsvis om
fangsrige Lærebog i »Almindelig Naturkyndighed« (324 Sider), som
han udgav sammen med
V i b o r g
1800. Og derom vidner det For
hold, at det var to unge Naturforskere,
V i b o r g
og senere
N e e r
g a a r d ,
som han uddannede til Medlærere og Efterfølgere. I For
bindelse hermed stod ogsaa den store Vægt, der fra først af er
lagt paa Studiet af H u sd y r a v l og H u sd y rb ru g , omend selvfølge
lig ogsaa det rene Nyttehensyn maatte gøre sig gældende i saa
Henseende i vort Land, hvor Husdyrholdet altid har afgivet en
saare vigtig Indkomstkilde. Begge disse Forhold, den store Vægt
der lagdes baade paa Naturviden
skaberne og paa Husdyrbruget,
har præget den danske Skole ned
gennem Tiderne.
Ogsaa Undervisningen i Ana
tom i og i S y g d om s læ re n fik sit
Præg ved
A b i l d g a a r d s
klare, for
domsfri og ægte naturvidenskabe
lige Opfattelse. Det lidet, han har
skrevet om Dyrenes Sygdomme,
viser ham som den grundige, klart-
seende Forsker, og i den til hans
Stilling knyttede Virksomhed som
Bekæmper af vigtige Smitsoter —
som Kvægpest og Snive — viser
han sig som en Mand, der ragede
højt op over de fleste af sine Sam
tidige. Ogsaa paa dette Omraade
har han indlagt sig uvisnelige For
tjenester af sit Fædreland.
Ifølge alle Samtidiges Vidnesbyrd besad
A b i l d g a a r d
en ædel,
uegennyttig og menneskevenlig Karakter. Ogsaa dette har haft sin
store Betydning for Skolen. Den blev fra først af ledet i en god,
alvorlig men ægte human Aand — og om der end har været Pe
rioder, hvor Skolen ogsaa i denne Henseende lod noget tilbage at
ønske, tør vi dog i det Hele og Store sige, at Stifterens gode Aand
har præget vor Skole i de mere end hundrede Aar, der er hen-
rundne siden hans Død.
E r i k N i s s e n V i b o r g
(f. 5. April 1759 i Bedsted i Sønderjylland,
død 25. Septbr. 1822) blev Student 1777 og studerede først Teologi,
men kastede sig derefter over Naturvidenskaberne, særlig Botanik.
Disse Studier bragte ham i Forbindelse med
A b i l d g a a r d ,
efter hvis
E
r ik
V
ib o r g
.
Efter Pastelmaleri
a f H
o r n e m a n n
i Under -
yisningsraadets Mødesal.