54 / 603
50
TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.
kun sparsomt forøgedes gradvis efter mange Aars Tjenestetid. I)e
begyndte i Regelen med 200, 300, højst 400 Rdl. og efter en Tje
nestetid af over 20 Aar var Gagen i 1843 for anden Lærer (W
ith
)
700 Rdl. B
endz
tik derimod som Docent straks 800 Rdl. samt fra
sin »Ansættelse« 300 Rdl. i Huslejegodtgørelse. I 1848 var hans
egenlige Løn 1200 Rdl. I 1852 angiver det veterinære Sundheds-
raad i sin Betænkning om Skolens Reorganisation W
iths
Indtas
ter til 1950 Rdl., T
s
C
hernings
til 1050 Rdl., B
endz
’
s
lil 1530 Rdl.
og B
agges
til 1300 Rdl. (af dette Beløb var 200 Rdl. Sportler,
nemlig en Fjerdedel af Klinikkens Overskud).
U n d e r v isn in g en s F o rd e lin g . I Begyndelsen foredrog Abild
gaard alle Fag, men fra 1790 kun Læren om Lægemidlerne og
Sygdomslæren. Som anden Lærer foredrog E. Viborg Anatomi,
Plantelære, Beslaglære, Ydrelære, Sundhedspleje og gav praktisk
Undervisning i Operationer. Som Forstander foredrog han stadig
Husdyravl, Ydrelære og Sygdomslære, men læste ogsaa afvekslende
over andre Fag. Neergaard underviste i Anatomi og Fysiologi.
Carl Viborg docerede som anden Lærer fornemmelig Anatomi,
Fysiologi, Kirurgi og Farmakologi, som første Lærer især Sygdoms
lære og Ydrelære. Om
W
it h
siger Tscherning, at han Tid efter
anden docerede i alle de saakaldte Hovedvidenskaber med Und
tagelse af Beslaglæren. Som første Lærer foredrog han Ydrelære,
Husdyrbrug og Statsveterinærvidenskab samt fra 1844—46 hele
Sygdomslæren. Tscherning havde først Naturfagene (undtagen
Zoologi), Farmakologi, Anatomi og Fysiologi og forestod i Begyn
delsen Apoteket. Efter 1837 varetog han især Farmakologi og
Farmaci, den botaniske Have, Beslaglære og til Dels Statsveterinær
videnskab. Bendz havde Anatomi, Fysiologi og fra 1844 tillige
Propædeutik, Bagge overtog 1846 hele Sygdomslæren og forestod
den stationære Klinik samt fra 1847—1850 tillige den ambulatoriske.
Barfoed underviste i Fysik og Kemi og
P
rosch
i Husdyrbrug.
Den Plads, der har kunnet indrømmes til Skildringen af Ve
te r inæ r sk o len som Forløber for den kgl. Veterinær- og Landbo
højskole, er for begrænset til at der her kan gives nogen udførlig
biografisk Skildring af de Mænd, der som Forstandere og Lærere
har baaret den gennem de skiftende Tider. De, der søger nøjere
Oplysning i saa Henseende, maa henvises til de Levnedsskildringer
af disse Personligheder, som jeg har meddelt i »Dansk biografisk
Lexikon« og til min Afhandling om Abildgaard i Maanedsskrift
for Dyrlæger Bind XII (Hundredaaret efter hans Død) samt til L.
Bahrs At handling om
» E
r ik
Viborg og Veterinærskolen under