VETERINÆRER.
47
særskilt Overbestyrer. Direktionerne havde umiddelbar Forestil-
lingsret til Kongen1).
Blandt de højtstaaende Mænd, der længe sad i Direktionen,
kan nævnes Chefen for Rentekammeret (senere Statsminister) Grev
C. D. F. Reventlow og Staldmester (senere Overhofmarskal) A. W.
H
auch
,
der var Abildgaards trofaste Ven og som sad i Direktionen
i
45
Aar lige til
1833. 1834
indtraadte i Direktionen bl. a. Depu
teret i Rentekammeret og for Finanserne Jonas Golun , en Mand
der under sin lange Embedsgerning i første Halvdel af forrige
Aarhundrede spillede en overordentlig stor Rolle paa saa mange
Punkter af Statslivet. Vi har før berørt, hvorledes hans kraf
tige Haand gjorde sig gældende
ved Indførelsen af Reformerne paa
Veterinærskolen
1837.
Fra
1.
Jan.
1844 var
C o l l i n
alene Skolens øver-
ste Styrer lige til Septbr. 1849, fra
hvilket Tidspunkt den blev henlagt
under In d e n r ig sm in is te r ie t2).
Den umiddelbare B e s ty re r af
Skolen var naturligvis fra først af
dens F o r s ta n d e r , altsaa først
A b i l d
g a a r d ,
dernæst
E r i k V i b o r g
fra 1801
til 1822, saa
C a r l V i b o r g
fra 1822 til
1811. Forstanderen var tillige Over
bestyrelsens Sekretær, men egentligt
Medlem af Direktionen var af For
standerne kun
A b i l d g a a r d
og endda
først fra 1790. Efter
C a r l V i b o r g s
Død blev det bestemt, at Skolens
nærmeste Bestyrelse indtil videre
skulde besørges af de 4 fast an
satte Lærere i Forening, en af dem var skiftevis for et Aar ad
Gangen Forretningsleder. 1837 ansattes (paa Grund af
C. V i b o r g s
daarlige Administration) en med Bestyrelsen sideordnet In sp e k tø r,
som skulde føre Regnskabet, have Tilsyn med Bygninger og Inven
tarium, med Jordernes Drift samt med de paa Skolen boende Ele*) G. N.
K r in g e lb a c h :
Civile Direktioner og Kommissioner under Ene
vælden, 1899.
2)
Det havde længe været et almindeligt Ønske at faa Skolen henlagt under
Kultusministeriet.
C o l l i n
indgav i 1848 Forslag herom, hvilket støttedes af Pe
titioner fra Dyrlægerne og fra Lægeselskabet »Philiatrien«. Det var nærved at
lykkes, men
M o n r a d s
Fratræden som Kultusminister bragte Sagen til at strande.
J
o n a s
C
o l l i n
.
Efter Litografi af
T
e g n e r
efter Dagu
erreotypi.




