Previous Page  51 / 603 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 51 / 603 Next Page
Page Background

VETERINÆRER.

47

særskilt Overbestyrer. Direktionerne havde umiddelbar Forestil-

lingsret til Kongen1).

Blandt de højtstaaende Mænd, der længe sad i Direktionen,

kan nævnes Chefen for Rentekammeret (senere Statsminister) Grev

C. D. F. Reventlow og Staldmester (senere Overhofmarskal) A. W.

H

auch

,

der var Abildgaards trofaste Ven og som sad i Direktionen

i

45

Aar lige til

1833. 1834

indtraadte i Direktionen bl. a. Depu­

teret i Rentekammeret og for Finanserne Jonas Golun , en Mand

der under sin lange Embedsgerning i første Halvdel af forrige

Aarhundrede spillede en overordentlig stor Rolle paa saa mange

Punkter af Statslivet. Vi har før berørt, hvorledes hans kraf­

tige Haand gjorde sig gældende

ved Indførelsen af Reformerne paa

Veterinærskolen

1837.

Fra

1.

Jan.

1844 var

C o l l i n

alene Skolens øver-

ste Styrer lige til Septbr. 1849, fra

hvilket Tidspunkt den blev henlagt

under In d e n r ig sm in is te r ie t2).

Den umiddelbare B e s ty re r af

Skolen var naturligvis fra først af

dens F o r s ta n d e r , altsaa først

A b i l d ­

g a a r d ,

dernæst

E r i k V i b o r g

fra 1801

til 1822, saa

C a r l V i b o r g

fra 1822 til

1811. Forstanderen var tillige Over­

bestyrelsens Sekretær, men egentligt

Medlem af Direktionen var af For­

standerne kun

A b i l d g a a r d

og endda

først fra 1790. Efter

C a r l V i b o r g s

Død blev det bestemt, at Skolens

nærmeste Bestyrelse indtil videre

skulde besørges af de 4 fast an­

satte Lærere i Forening, en af dem var skiftevis for et Aar ad

Gangen Forretningsleder. 1837 ansattes (paa Grund af

C. V i b o r g s

daarlige Administration) en med Bestyrelsen sideordnet In sp e k tø r,

som skulde føre Regnskabet, have Tilsyn med Bygninger og Inven­

tarium, med Jordernes Drift samt med de paa Skolen boende Ele*) G. N.

K r in g e lb a c h :

Civile Direktioner og Kommissioner under Ene­

vælden, 1899.

2)

Det havde længe været et almindeligt Ønske at faa Skolen henlagt under

Kultusministeriet.

C o l l i n

indgav i 1848 Forslag herom, hvilket støttedes af Pe­

titioner fra Dyrlægerne og fra Lægeselskabet »Philiatrien«. Det var nærved at

lykkes, men

M o n r a d s

Fratræden som Kultusminister bragte Sagen til at strande.

J

o n a s

C

o l l i n

.

Efter Litografi af

T

e g n e r

efter Dagu­

erreotypi.